Mørk Måne i morgen

Hvis man kan komme ud af sengen fredag morgen lidt over fire, kan man se årets første måneformørkelse. - Arkivfoto: Kim Agersten.
Hvis man kan komme ud af sengen fredag morgen lidt over fire, kan man se årets første måneformørkelse. - Arkivfoto: Kim Agersten.
Lyt til artiklen

Store bededag falder i år meget belejligt - nærmest som dumpet ned fra himlen - for dem, der gerne vil overvære et af naturens store skyggespil. Det gælder dette års første måneformørkelse. Den begynder nemlig allerede kl. 04.03 fredag tidlig. Da indleder Månen sin vandring ind i Jordens kerneskygge. Den såkaldte partielle del af formørkelsen tager med andre ord sin begyndelse. På det tidspunkt befinder Månen sig ret lavt over horisonten i sydvest - svarende til lidt mindre end bredden af en knytnæve holdt frem i udstrakt arm. Mangler et 'hjørne' I løbet af den næste times tid kommer der lidt efter lidt til at mangle mere og mere af Månens oplyste del i nederste venstre 'hjørne'. Desværre betyder Jordens omdrejning om sin egen akse, at Månen går ned for iagttagere i København, lige inden formørkelsen når at blive total. Totaliteten indtræffer kl. 05.14. Men Månen går ned allerede kl. 05.04. Jo længere vest- og sydvestpå, man kommer fra København, desto længere tid har man til rådighed, inden Månen forsvinder helt under horisonten. I Odense og Holstebro sker det omtrent samtidig med, at totaliteten indledes. I Esbjerg, Ribe og Tønder får man næsten ti minutter ekstra til rådighed. Og hvis man her begunstiges med en klar og fri horisont mod sydvest, kan man stille og roligt gå tilbage og sove, lige så længe fridagens andre gøremål tillader, i bevidstheden om at man akkurat nåede at opleve starten af totaliteten - næsten på samme tid, som Solen tittede frem ovre i østnordøst. Igen 31. maj Allerede om godt fjorten dage, lørdag 31. maj, får vi en solformørkelse. I København indledes den lige ved solopgang kl. 04.38. I det vestligste og nordligste af landet begynder formørkelsen nogle få minutter, før Solen står op. På det højeste, ved halvsekstiden, er ca. 85 procent af solskivens areal dækket af Månen. Formørkelsen slutter omkring en time senere. Årets anden måneformørkelse, der kan opleves i hele sin udstrækning overalt i landet, indtræffer natten mellem 8. og 9. november fra en halv time efter midnat til kl. 04.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her