Cannes er i gang

Festivalen er i gang. Her ankommer skuespillerne fra filmen Fanfan La Tulipe til visningen. - Foto: AP
Festivalen er i gang. Her ankommer skuespillerne fra filmen Fanfan La Tulipe til visningen. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Filmfestivalen er i gang med et varieret udvalg. Udbuddet strækker sig fra dokumentar om Deep Throat og Titanic, ny Hannibalfilm, fodboldens historie, så er der ros til den danske film 'Arven'. Filmfestivalen i Cannes er mere end noget andet stedet for at lancere nye filmprojekter. Så selv om en strejke blandt de offentlige ansatte i Frankrig har forsinket ankomsten for mange af de tilrejsende medie- og filmfolk til filmfestivalen i Cannes, har det ikke kunnet stoppe nyhedsstrømmen. Og det ser heller ikke ud til, at festivalen som sådan vil blive berørt af strejken eller af lungesygdommen SARS. Hovedparten af filmstjerner og instruktører skal først ankomme senere på ugen, og filmfolk fra Asien kommer også i normalt tal. Interview med Lovelace Filmkøbmændene var således i går bl.a. leveringsdygtige i nyheden om en amerikansk dokumentarfilm om verdens mest kendte og profitable pornofilm, 'Deep Throat' med Linda Lovelace i hovedrollen som kvinden med en helt speciel ydelse. Filmen med titlen 'Inside Deep Throat' vil bl.a. indeholde interview med Lovelace, der døde i fjor. En tur til med Hannibal Interessant er det også, at roman- og filmfiguren Hannibal the Kannibal tilsyneladende er uopslidelig. Filmproducenten Dino De Laurentiis vil således lave en film om den unge Hannibal, og altså give baggrunden for hans senere 'karriere' som seriemorder. Anthony Hopkins er ikke aktuel til filmen. Der skal bruges fire skuespillere på 12,16, 20 og 25 år. For fodfolket Og så er der lidt af en godbid for fodboldfans. Den franske instruktør og producent Luc Besson forbereder en timelang film om fodboldens historie fra starten for 2.000 år siden i Kina og frem til vore dage. Filmen skabes i anledning af den internationale fodboldorganisation FIFA's 100-års-jubilæum til maj næste år. Luc Besson siger, at han vil skabe en ganske jordnær film med humor, ikke blot en tør dokumentarfilm. Kan ikke slippe Titanic En anden kendt instruktør, James Cameron, er i Cannes med sin seneste film 'Ghosts of the Abyss'. Han kan åbenbart ikke få nok af skibskatastrofen 'Titanic'. Efter spillefilmen præsenterer han nu dokumentarfilm nr. to med nye undervandsfotografier af skibsvraget. Han har filmet med 3D-kameraer i Imaxformatet og publikum skal have særlige briller på. Roser til Per Fly En dansk filminstruktør har også fået opmærksomhed her i starten af festivalen. Det er Per Fly, hvis film 'Arven' får pæne ord i en anmeldelse i det førende brancheblad Variety. »Skuespil i topklasse hele vejen rundt« og »lige så fængslende og fascinerende som 'Bænken'«, hedder det bl.a. i anmeldelsen. 'Arven' deltager ikke i et af de officielle programmer, men vises på filmmarkedet.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her