Plakatophængningen i København styres med hård hånd af en gruppe plakatopsættere, der konsekvent bliver omtalt som 'Plakatmafiaen'. Uden om kommune og politi har gruppen af plakatophængere reelt fået monopol og afskåret andre fra selv at hænge plakater op på husmure, plankeværker og plakatsøjler i København. »Før i tiden hængte vi selv vores plakater op, men det ville være dumt at gøre i dag. De bliver med sikkerhed klistret over af Plakatmafiaen inden for et døgn«, fortæller Maja Ries, administrativ leder af det anmelderroste undergrundsteater Grob. Truet med tæsk Hendes erfaring bakkes op af en lang række personer fra det københavnske kulturliv, som Politiken har snakket med. Flere personer fortæller også, at de er blevet truet - i værste fald med tæsk - hvis de overtræder plakatophængernes regler. »Hvis nogen klistrer op på vores pladser, så klistrer vi dem da over«, fortæller en af plakatophængerne, der kalder sig Kim Jesus. Afviser mafia Han afviser, at der findes en decideret plakatmafia, men medgiver, at plakatophængerne i København har et sæt uskrevne regler for, hvordan man hænger plakater op, og hvem man ikke vil hænge plakater op for. Blandt reglerne er, at man kun vil sætte plakater op for skandinaviske film, at man ikke vil sætte plakater op for bøger, og at kun kommercielle tiltag inden for musik må få plakater op i bybilledet. Det er blandt andet gået ud over biografen Gloria, der ikke har kunnet få sat plakater op for deres italienske og franske film. Også forfatteren Jan Sonnergaard har måttet opgive at få plakater op for sin nye bog. »Selvfølgelig er det ikke sympatisk, at Plakatmafiaen har regler for, hvem de ikke vil hænge op for, men det er altså en del af den urbane kulturjungle. Jeg tror ikke rigtig, det kan være anderledes«, mener teaterdirektør og politiker Klaus Bondam, der selv som direktør for Grønnegårds Teatret benytter sig af plakatophængerne.