Under chefredaktør Tøger Seidenfadens ledelse har Politikens oplag rundet 12 millioner. Den stærkt opmuntrende oplysning er ankommet i form af en e-mail fra en kollega, som henviste til en internetside. Vi klikkede omgående ind på siden, og hvem tonede frem i et filmklip fra irakisk tv? Ingen ringere end landets berømte informationsminister Mohammed Saeed Al-Sahaf - eller forhenværende minister, rettere sagt. Hans karriere må formodes at være forbi efter den hæsblæsende slutspurt, hvor han på intet tidspunkt tillod kendsgerninger at stjæle billedet. Du kan også selv På www.theinformationminister.com kan man se 50 klip med Al-Sahaf, komponeret af internetbrugerne selv. For er man lidt fiks på fingrene rent internetmæssigt, kan man skabe sin egen nyhed: Man lægger et baggrundsbillede ind efter eget valg, skriver underteksterne, og vupti, står Mohammed Saeed Al-Sahaf frem foran verdenspressen og spreder budskabet. I går satte han flere ting på plads: »Ved Allah, det er usandt, at Danske Bank skulle have haft edb-problemer«, fastslog han, ligesom han kunne oplyse, at fodboldklubben FCK har haft et rent ud sagt fremragende forår. Konstrueret mail Sandt at sige har vi en mistanke om, at nyheden om vores bemærkelsesværdige oplagsfremgang er konstrueret af den kollega, der sendte os mailen. Til gengæld skulle det være ganske vist, at tv-stationen al-Arabiya har tilbudt Mohammed Saeed Al-Sahaf en stilling. Det forstår man godt: Hvad han måske mangler i troværdighed, har han i gennemslagskraft.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce