0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Teknisk set er han voksen

Deres besvær med at være 'os i trediverne' dominerer mediebilledet. De jagter en uopnåelig perfektion, føder trofæbørn og har svært ved at træde i karakter som voksne. Forfatteren og freelance-skribenten Jesper Uhrup Jensen, selv 38 år, er ved at brække sig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Jesper Uhrup Jensen bliver bedt om at slå ned på en tendens, der kendetegner hans generation. Han er ikke i tvivl:

»Vi er Bridget Jones-generationen. Og vi har en voldsom trang til at definere os selv. Hele mediebilledet er oversvømmet med klummer, tv-serier og danske film, der handler om 'os i trediverne'. Vi sætter dagsordenen med alt det, som optager netop vores generation. At være single eller ikke-single. At have børn eller ikke have børn. Vi fylder meget, og jeg er ved at brække mig«.

Han har ondt af dem, som er en hel del ældre eller yngre. For de er pisket til at høre på Nikolaj og Julies problemer uge efter uge. Det er også næsten umuligt at se en ny dansk film uden at blive konfronteret med denne evige kredsen om de samme problemer.

»Det virker utroligt selvoptaget. Samtidig er det, som om vi har nogle forventninger, vi ikke rigtigt kan sætte ord på. Vi har udvidet Sturm und Drang-perioden til at vare næsten halvdelen af voksenlivet. Kvinder har rottehaler, indtil de fylder 38. Mænd har sovehår og løber på rulleskøjter, til de er 40. Og mødre er veninder med deres teenagedøtre. Man bliver ved med at tænke på sig selv som 'ung og på vej'. Vi skal hele tiden rykke op, rykke videre og avancere. Vi skal hele tiden møblere om - også i overført betydning«, siger Jesper Uhrup Jensen.

Han kender det fra sig selv. Rent teknisk er han voksen. Men han har svært ved at se på sig selv udefra som et voksent menneske.

»Jeg går ind i en butik, og ekspedienten siger: »Det er denne herre først«. Straks vender jeg mig om og ser, hvem der står bagved. For det kan da ikke være mig, han taler om ...«.

En fri fugl
Han er født i 1965. På papiret tilhører han det, som sociologen Henrik Dahl har kaldt børnehavegenerationen. De blev sociale, udadvendte og fik spidse albuer. Men Jesper Uhrup Jensen havde gamle forældre. Han gik længe derhjemme i skørterne på sin hjemmegående mor. Selv mener han, det har gjort ham lidt 'kontaktsvag'. Han vil helst være voyeuren, der kigger på. Han har ikke nogen stor trang til at være en del af et større fællesskab.

»Jeg vil hellere tusse rundt derhjemme med mine bøger og mine aviser. Jeg bryder mig ikke om at være ansat og skulle møde hver morgen klokken 9.15«, siger han.

Derfor nyder han tilværelsen som freelance-skribent. Det har han kunnet leve af de seneste ti år. I 1996 debuterede han med romanen 'Atlantic City'.

Siden har journalistikken taget overhånd. Jesper Uhrup Jensen har blandt andet leveret klummer og artikler til Politiken, Samvirke og Bo Bedre. I dag er hans største kunde månedsmagasinet Euroman, hvor han skriver kommentarer og artikler om litteratur, mad og vin.

»I dag er det utrendy at være fastansat det samme sted i 12 år. Det pynter ikke i et cv. For det afslører måske en mangel på fremdrift. Men når 'vi i trediverne' flytter os så meget, kan det også skyldes, at vi gør en dyd af nødvendigheden. I medieverdenen begynder jagtsæsonen, når man er ældre end sin arbejdsgiver. Det er 'shoot to kill', og du er vildtet«.

Blomstrende egoisme
Nogle gange er han ved at få et nervesammenbrud. Han er bange for at blive 'old news' i en tidlig alder. For stille og roligt bevæger han sig ind i den alder, hvor man på visse dele af arbejdsmarkedet får karakter af en udtjent arbejdshest på vej til kon