En syndflod af seksuelle excesser baseret på Marquis de Sades skrifter havde premiere på de skrå brædder i London i går. I teaterstykket indgår sodomi-scener, voldtægt, incest og mishandling af kønsorganer. Den spanske teatertrup La Fura dels Baus har indledt en spilleperiode på fire uger på Riverside Studios med stykket 'XXX' , et grafisk multimedieshow, som bliver markedsført som 'mere end hard-core', og beskrevet som det mest eksplicit seksuelle show, der endnu er gået over scenen i London. Der tages udgangspunkt i Marquis de Sades bog fra 1795 'Sadistisk Testamente', hvori en ung mand får sin indvielse til seksuallivet under vejledning af en gruppe libertinere. Stykket har til hensigt at udfordre grænserne for, hvad der er acceptabelt, uden at fælde moralske domme. I løbet af det to timer lange show, har de nøgne skuespillere og skuespillerinder 'samleje' med hinanden. Illusionen om et egentligt samleje kommer i stand ved hjælp af proteser og filmklips i de afgørende øjeblikke. Videoskærme bag selve scenen afbilder næsten enhver tænkelig seksuel foreteelse, afbrudt af billeder af et anus, der har afføring og to cigaretrygende vaginaer, der taler sammen. Undervejs i stykket vil publikum blive opfordret til at deltage, og en frivillig bliver inviteret til at give efter for sine seksuelle fantasier hver aften i et teater med 400 pladser, som i øvrigt har lagt brædder til nogle af de mest berømte navne i scenekunsten. Teatergæsterne vil også være i stand til at sende deres seksuelle fantasier til de optrædende via SMS-beskeder under showet. Vold Stykket har skabt furore i andre europæiske byer på grund af den seksuelle vold, der kulminerer med, at den pige, der står i centrum af historien, organiserer en gruppevoldtægt af sin egen mor. Londons sædelighedspoliti gav i sidste måned grønt lys for stykket, efter at have set en videooptagelse af stykket. Politiet sagde, at det ikke kunne finde nogen grund til at forbyde stykket på grund af krænkelser af kriminel art, eftersom de seksuelle handlinger kun var på skrømt. Teatertruppen La Fura dels Bauls blev dannet for tyve år siden, som et catalansk gadeteater og cirkustrup. De specialiserede sig i fyrværkeri og hurtigt opsatte, men virkningsfulde teaterproduktioner og gav sig selv tilnavnet 'byernes sprængstof'.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Ud af 925.599 stemmer adskiller blot 43 nu de to kandidater
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
-
I skal ikke tigge efter andres penge på mine vegne
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.