Nordisk Film vil nu for alvor leve op til sit navn og igen være Nordens største producent af film. Derfor har firmaet hentet Kim Magnusson fra M & M Productions til Valby, hvor han på torsdag tiltræder i en nyoprettet stilling som administrerende direktør for Nordisk Films produktionsselskaber i Norden. Trods sine kun 37 år er Kim Magnusson et af den danske filmbranches mest erfarne og kendte navne med et omfattende netværk såvel herhjemme som internationalt. Kendt isbjørn Kim Magnusson stiftede M & M Production sammen med sin far, Tivi Magnusson, i 1995, han er formand for Producentforeningen og har som producent mere end 50 filmproduktioner, tv-drama og reklamefilm bag sig. Om sine bevæggrunde for at skifte til Nordisk Film i Valby, og hermed til Skandinaviens største job på filmmarkedet, siger Kim Magnusson: »Som filmmand kan du ikke sige nej til at være med til at genskabe Nordisk Films storhed. Isbjørnen er et af de bedst kendte logoer overhovedet, og nu har Nordisk Film og dens moderkoncern signaleret, at man satser på vækst - også uden for Danmark. Den udfordring kan jeg simpelt hen ikke stå for«. Administrerende direktør hos Nordisk Film Kenneth D. Plummer siger: »Vi vil i fremtiden lave flere film i både Danmark, Sverige, Norge og i Finland, og vi vil fokusere på det brede publikums ønsker. Vi har i forvejen et stort potentiale i Sverige og ser også flere muligheder i de tre andre lande. Kim Magnusson har i både Danmark og i USA vist en professionel og markedsorienteret tilgang til film som en kunstart, der også er forankret i markedsøkonomi«. Nyt M i M & M Trods Kim Magnussons afgang fortsætter M & M Production - som bl.a. er selskabet bag Anders Thomas Jensens lige nu meget populære 'De grønne slagtere', samt den seneste danske Oscarvinder, kortfilmen 'Der er en yndig mand' - sin produktion i Lyngby. »M & M er et sundt og godt firma, som ikke berøres af, at jeg skifter til Nordisk Film. Det nye M i selskabets ledelse bliver Mie Andreasen, som producerede 'Der er en yndig mand'«, fortæller Kim Magnusson, som også får al produktion af tv-dramatik for Nordisk Film i de fire lande - og senere også i Island - under sig.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








