Med Mogens Andersens død, 86 år, har dansk kunst mistet en af pionererne inden for det abstrakte maleri, der satte dagsordenen i årene efter Anden Verdenskrig. Mogens Andersens malerier var så karakteristiske, at de næsten kunne tolkes som en signatur. Disse buskede figurationer i sort eller blåsort, gennem hvilke man aner et lys af blegere toner, vakte en del opsigt, da de først blev vist herhjemme. Dansk kunsthistorie Mogens Andersens maleri tilhører dansk kunsthistorie. Men det var ikke typisk dansk. Det var inspireret af fjernere himmelstrøg, hvor mådeholdet og den disciplinerede omgang med virkemidlerne har haft bedre vækstbetingelser end her. Både som kunstformidler, forfatter og som formand for Statens Kunstfond gjorde Mogens Andersen gennem årene meget for at give sine landsmænd en større forståelse for traditionen i den franske modernisme. Mogens Andersens indsats blev relativt hurtigt anerkendt. Eckersberg Medaljen modtog han allerede i 1949. Men der kom til at gå yderligere 35 år, før han kunne supplere rækken af æresbevisninger med Thorvaldsens Medaljen. Samme år - i 1984 - blev han dekoreret med Officier de l'Ordre des Arts et des Lettres. Mistede synet Mogens Andersen holdt også af at skrive. Sin sidste bog 'Eftersyn' udgav han for et par år siden på forlaget Forum. I bogens indledning gjorde den nu blinde maler sit bo op: »Ingen, der ikke har prøvet det, kan forestille sig, hvor skrækkeligt det er ikke at kunne læse, ikke at kunne skrive, da bogstaverne folder det ydre ind i hinanden og bliver til en stor flydende masse - for slet ikke at tale om farverne der forsvandt. Jeg tænkte, at det var en overgang. Jeg håbede, det var en overgang. Men jeg tog fejl. Mine øjne lukker. Jeg lever i mørke«. Før det kom så vidt, havde Mogens Andersen afsluttet et livsværk, der i dag er fordelt mellem en række institutioner og de fleste danske kunstmuseer.