En del af Københavns undergrund skal fra august bruges til øvelokaler og sportsaktiviteter. Op mod 100 overflødige bunkere kan i fremtiden være med til at løse problemet med ledige lokaler i hovedstaden. Begrebet undergrundsmusik får en helt ny betydning, når mindst fem af de bunkere, som findes under København, til august blandt andet vil blive taget i brug som øvelokaler for byens amatørmusikere. Overflødige rum De mange bunkere, som siden 1950'erne er blevet brugt som beskyttelsesrum, er i dag overflødige, og nu skal en del af dem være med til at løse Københavns Kommunes store problem med at tilbyde ledige lokaler til musik- og idrætsaktiviteter. Foreløbig har kommunen afsat 750.000 kroner til at indrette de første fem bunkere. I et anlæg under Nørrebroparken vil en bunker med tre rum blive brugt til spejderaktiviteter, mens tre bunkere med ni rum under Øster Allé skal blive til i alt ni øvelokaler. Sidst skal et bunkeranlæg i Fælledparken bruges til klublokaler. Bunkerne består af et, to eller tre kuppelformede rum, der hver især er på 33 kvadratmeter. Højst otte personer vil kunne opholde sig i rummene, der nu skal affugtes og have installeret varme og ventilation. »Ikke mindst på musik- og idrætsområdet er der i København en eklatant mangel på faciliteter. Planen er - hen ad vejen og etapevis - at indrette stadig flere bunkere til øve- og klublokaler. Bunkernes funktion, som den var i 1950'erne, er efterhånden udtjent, og det er i det hele taget min tanke, at byens mange uudnyttede rum bliver gjort tilgængelige for københavnerne gennem nye, utraditionelle tiltag. De udendørs skøjtebaner på nogle af byens pladser og de nye havnebade er andre eksempler på dette koncept«, siger kulturborgmester Martin Geertsen (V) i en udtalelse fra sin pressemedarbejder. Toppen af problemet De underjordiske lokaler vil dog langtfra løse problemerne for de mange københavnske musikere, sportsklubber og spejdere, der i dag mangler lokaler til deres aktiviteter. »Vi er glade for bunkerløsningen, men den er ikke optimal. Den er kun med til at tage toppen af problemerne«, siger udviklingskonsulent Peter Møller fra Landsforeningen for Rytmisk Musik, Fajabefa, der i forbindelse med det seneste kommunalvalg selv foreslog, at bunkerne blev taget i brug. Fajabefa har flere gange konstateret, at der mangler 200 øvelokaler i København, og at det betyder, at musikerne er nødt til at betale alt for høje priser hos private udlejere for at kunne øve. Der er da også allerede nedskrevet en venteliste - og oven i købet en venteliste til ventelisten - til de nye øvelokaler i de københavnske bunkere. Under hovedstaden findes mellem 400 og 500 ledige bunkeranlæg, hvoraf det vurderes, at mellem 100 og 150 på længere sigt vil kunne bruges til kulturelle og sportslige aktiviteter. De fem bunkere, som vil blive taget i brug fra august, skal foreløbig fungere som pilotprojekt. Efter et år vil projektet blive evalueret, og politikerne vil herefter tage stilling til, om der vil være fornuft i at indrette flere bunkere. I dag er en række bunkere allerede taget i brug til forskellige formål - først og fremmest til opbevaring. Det er første gang, at bunkere bliver indrettet til systematisk brug. Indtil for nylig har de formelt indgået i beredskabsplanen, men i dag ville de være ubrugelige, hvis København skulle blive udsat for et militært angreb.