Navnet hører ikke til de mest spændstige, men det har ikke afholdt de 19 medlemmer af 'Arealudviklingsrådet' fra at tage fat på både drømme og visioner i deres første rapport til Københavns Havn A/S. Den har fået titlen 'Kampen ved havnekanten' og slår til lyd for nødvendigheden af, at der skabes et »modspil til de økonomiske interesser, som hidtil har haft et stort spillerum«. Der er brug for at lytte til andre aktører, hvis man skal sikre en ordentlig udvikling af de dele af havnen, der endnu ikke er lukket til af store erhvervsbyggerier. Byens fortid i fare »Vores undersøgelse viser, at der i den hidtidige planlægning ikke er givet ordentlig plads til to interesseområder, nemlig det, vi kalder den rekreative og den romantiske del. Den første kunne handle om sejlsport, den anden om oplevelsesværdierne. Havnen mister noget med byggeriet af de mange store domiciler. Man skal ikke skabe guldaldermalerier i moderne udgaver, men noget af det, vi forbinder med byens fortid, med dens historie, går tabt«, siger Lone Johnsen, cand.mag. i historie og samfundsfag, direktør for Esrum Kloster og formand for rådet. Det blev nedsat i 2001 af daværende trafikminister Jacob Buksti som rådgivningsorgan for Københavns Havn, da den blev lagt over til et statsligt selskab. Ny måde at tænke på Et af målene var at sikre, at også københavnernes stemmer blev hørt. Og spekteret er bredt. Blandt medlemmerne finder man repræsentanter for bl.a. bydelenes lokalråd, Boligselskabernes Landsforening, Dansk Forening For Rosport, Danske Arkitekters Landsforbund, Akademirådet, Københavns Kommune, Havnen, Dansk Sejlunion og Danmarks Naturfredningsforening. »Rådet skulle præsentere en ny måde at tænke på. Det skulle ikke kun handle om den fysiske indretning af havnen. Vi har et bredere mandat, og spørgsmålet blev, om det var muligt at gå bag om de specifikke interesser og samle drømme og visioner fra de forskellige aktører. Hidtil har det meste handlet om økonomiske interesser, og man får med de små lokalplaner ikke et sammenhængende forløb og en samlet vurdering af, hvordan havnefronten udvikler sig. Vi opfordrer til, at man fremover undersøger, beskriver og inddrager kulturværdierne. Et emne kunne være den gamle fiskerihavn i Sydhavnen«, siger Lone Johnsen. Adgang til vandet Rådet koncentrerer sig om Sydhavnen i den rapport, der er resultatet af en undersøgelse foretaget af selskabet Advice Analyse. Det har interviewet rådets medlemmer og på deres forslag yderligere et antal mennesker, der efter deres bærende forbindelse til havnen placeres som økonomiske aktører, planlægningsaktører, lokale aktører, rekreative aktører og romantiske aktører. Det lykkedes i høj grad at bøje ønskerne mod hinanden, og »er der noget, aktørerne kan blive enige om, så er det, at de enkelte områder skal være blandede«, som der står i rapporten. Det vil sige rumme en variation af forskellige boligformer, erhverv, institutioner, nyt og gammelt, rekreative formål osv. Og der lægges vægt på, at der er adgang til vandet. Det skal være synligt. Nyt og gammelt skal mødes »Løbet er kørt flere steder med erhverv, erhverv og erhverv, det gælder f.eks. Kalkbrænderihavnen, mens Sydhavnen stadig rummer et stort potentiale. Det er bl.a. et spørgsmål om at forbinde et gammelt slidt kvarter med en helt ny bydel, og i den forbindelse er man nødt til at definere og høre de lokale aktører. Det er nødvendigt at få dem i tale, hvis der skal skabes en ordentlig sammenhæng. Man må tænke mere målrettet, og her kan man bruge vores fem koder som opskrift«, siger Lone Johnsen. Der var blandt de involverede i undersøgelsen bred enighed om, at udformningen af Islands Brygge er en succes. Her er svømmebad i havnen, kulturhus, grøn promenade, boliger og erhverv. Kritik af Kalvebod Brygge »En af forklaringerne er, at området har sin særlige historie med bl.a. aktive beboere, der føler et ejerskab og ansvar for udviklingen af stedet«, siger Lone Johnsen. Og der er lige så stor enighed om, at man finder rædselsscenariet på den modsatte side af havneløbet på Kalvebod Brygge. Rækken af erhvervsbyggerier og havnefronten er her så mistrøstig og gennemdiskuteret, at de færreste orker at kommentere den. »Kalvebod Brygge står som et monument over en meget dårlig periode i Københavns Kommune«, siger Lone Johnsen.