Endnu er der kun et stort hul i jorden, men Brandts Klædefabrik i Odense kan efter et langt tilløb endelig begynde at forberede den åbningsudstilling, der skal markere en ny tid for det populære udstillings- og kulturcenter. Med en markant udvidelse bliver der ikke kun plads til de store formater, mange kunstnere i dag gerne formulerer sig i. Der lægges tillige op til et tættere samarbejde og en kraftigere markedsføring af de tre institutioner, der holder til i den tidligere fabrik. Det er Museet for Fotokunst, Danmarks grafiske Museum/Dansk Pressemuseum, der omdannes til et nyt Mediemuseum, og Kunsthallen. Direktøren for den sidste, Karsten Ohrt, er tillige medlem af en styregruppe, der med lederen af kommunens Vej- og parkafdeling, Per Glad som formand skal tilrettelægge en renovering af nogle af de forsømte områder i denne centrale del af Odense. Til det formål har kommunen på budgetterne for 2004 og 2005 afsat i alt 6,2 millioner kroner. Prisen for udvidelsen af Brandts Klædefabrik er beregnet til 50 millioner kroner, hvoraf kommunen betaler det halve. Resten kommer fra KD-Selskaberne og købmand Keld Droob, der ejer flere af naboejendommene og for sin investering får kontor- og butikslokaler i den nye fløj, der rummer en udstillingssal på 400 kvadratmeter med syv meter til loftet samt plads til en skulpturpark på taget. Det oprindelige og optimistiske håb var, at tilbygningen kunne indvies i 2000, men først samme år fik man afsluttet en arkitektkonkurrence med tegnestuen Kjær & Richter fra Århus som vinder. Komplicerede matrikelforhold skulle afklares og fordelingsnøgler files til, og først i december i fjor blev spaden stukket i jorden af rådmand Jørgen Lund fra Kultur- og socialforvaltningen, der står som bygherre. Karsten Ohrt: »Brandts Klædefabrik er i forvejen et fantastisk sted. I Kunsthallen kan man gøre alt, slå søm i gulvet og ændre lokalerne. Vi er anerkendt internationalt og møder stor begejstring, og vi har i forbindelse med udvidelsen rådført os med yngre kunstnere. De foretrækker så enkle rum som muligt, og det får de. Vi har fjernet et forslag om en trappe og balkon, så udstillingssalen kommer til at bestå af et lyst egetræsgulv og hvide vægge«. »Vi får en funktionsstærk bygning med ovenlys og mulighed for at mørklægge rummet totalt til brug for f.eks. videokunst, og vi kan vise værker så tunge, som man normalt ellers ikke forestiller sig. Og med klimaanlæg og optimal sikkerhed kan vi skabe udstillinger, vi før har været afskåret fra«. »Elementer fra det gamle hus føres som noget af et scoop videre i tilbygningerne, der kommer til at passe til helheden på stedet. Vi står tit over for arkitekideer om at skabe flotte værker og rum uden så megen tanke på, hvad de skal bruges til. Man skal passe på, at man ikke bygger templer for den 'store' kunst, at man ikke på forhånd postulerer, at her er der noget særligt. Det er væsentligt, at man ikke bare bygger større og større. Jeg er mere tilhænger af, at man skaber et smukt og enkelt hus og så lader folk få kunstens knytnæve i hovedet, når de er kommet inden for«, siger Karsten Ohrt. Trafikalt rod Udvidelsen er tvedelt. Den største part følger og afgrænser den intime Brandts Passage op mod 'torvet' og hovedbygningen. Den anden del, den mindre såkaldte portbygning, skal huse de tre institutioners administrationer, der knyttes tættere sammen. Ambitionen er at styrke samarbejdet både internt og udadtil med bl.a. Musikbiblioteket, koncertstedet Magasinet og Cafebiografen, der alle hører til de nærmeste naboer. På Klædefabrikken rykkes der rundt på funktionerne, og der bliver plads til en ny skoletjeneste, et bedre billedværksted for børn og et nyt auditorium. Samtidig flyttes hovedindgangen, og det er i bl.a. den forbindelse, der skal skabes en ny plads, hvor der nu er parkeringsbåse. »En del af områderne omkring Brandts Klædefabrik er præget af trafikalt rod. Vi skal ikke kun have ryddet op, men indrette det, så det bliver ordentligt og attraktivt. I den forbindelse samarbejder vi med Kjær & Richter om en helhedsplan, og vi har en ide om at involvere en af landets fremtrædende landskabsarkitekter«, siger Per Glad fra Vej og Park.