Mange danskere ved det i forvejen, men nu skulle det være dokumenteret: Når vi går på biblioteket og låner musik, så kopierer vi i en vis grad CD'erne til fremtidigt hjemmebrug. Det har vi også lov til ifølge Ophavsretsloven, men tendensen har aldrig været undersøgt. Undersøgelsen, som Kulturministeriet har fået lavet på initiativ fra musikkens rettighedshavere, viser samtidig, at biblioteksgængerne i højere grad kopierer gamle indspilninger end nye. 3.344 telefoninterviews afslører, at fem procent af befolkningen kopierer fra biblioteket. Og mens 9 procent af brugerne fortrinsvis låner og kopierer nyere udgivelser - det vil sige mindre end seks måneder gamle - låner 54 procent fortrinsvis ældre udgivelser. Slipper for at betale Den kendsgerning gør i det stille op med forestillingen om, at det er kopieringen fra bibliotekerne, som har en væsentlig del af skylden for det stærkt dalende pladesalg. Men de, som kopierer, forklarer alligevel, at de gør det for ikke at skulle betale en ny plades pris. I en kommentar til undersøgelsen siger kulturminister Brian Mikkelsen (K): »Vi har nu tal på, at cd'er, der lånes på biblioteket, i en vis udstrækning bliver brugt til kopiering. Undersøgelsen siger dog ikke direkte noget om, i hvilket omfang kopieringen af bibliotekscd'er går ud over pladesalget. Men det er bemærkelsesværdigt, at en tredjedel af kopisterne oplyser, at de kopierer for simpelthen at slippe for at betale butiksprisen«. Vil have millionkompensation For Arne Würgler, formand for brancheforeningen for danske sangskrivere og komponister, DJBFA, udgør undersøgelsen et væsentligt argument for at få udbetalt mere end 4,8 millioner kroner i kompensation for udlånet på bibliotekerne. »Der er ti millioner udlån af musik om året, og tallet er stigende. Undersøgelsen viser, at folk faktisk kopierer de udgivelser, som de låner. Det burde betyde, at vi skal have en endnu større kompensation. Og hvis regeringen ikke kan imødekomme det, så ønsker vi at få vores forhandlingsret tilbage, så vi selv kan forhandle med bibliotekerne«, siger Würgler, der fortsat mener, at kopiering er en væsentlig forklaring på det dalende musiksalg. »Det er rigtigt, at det primært gælder ældre plader fra biblioteket, men det bider sig selv i halen, for pladeforretningerne satser på ny musik af økonomiske grunde, og så må kunderne gå andre steder hen for at finde gamle plader - blandt andet på biblioteket«, siger han. Faldne salg skyldes dårligere plader Freelanceproducer Poul Bruun føler derimod ikke, at han kan bruge Kulturministeriets undersøgelse til noget. »Den giver et skævt billede, for jeg tror ikke, at der er ret mange danskere under 25 år - det vil sige personer i den kopifarlige alder - der kommer på biblioteket. Og det er vel ikke så overraskende, at den såkaldte modne aldersklasse kopierer moden musik«, siger Poul Bruun, som mener, at der er mange grunde til musikbranchens krise, blandt andet ringere udgivelser: »Der er sket det, at for unge mennesker er musik ikke længere noget, man betaler for - det er noget man skaffer, blandt andet ved kopiering. Der er ikke den samme eksklusivitet forbundet med musik som tidligere, ganske enkelt fordi der udkommer meget få albums, som er gode fra start til slut og derfor værd at købe«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







