Den 30 meter høje og 115 år gamle grønne Tuborgflaske ved Tuborgs gamle bryggerier på Strandvejen bliver ikke fredet, skriver gratisavisen Urban. Det har Det Særlige Bygningssyn, som rådgiver kulturministeren i spørgsmål om bygningsbevaring, afgjort. »Hvis det kun handlede om, hvor sjælden eller ekstraordinær den her flaske er, så scorer den som et kuriosum meget højt. Men man ser også på intaktheden, hvor meget original substans der er tilbage i den her bygning - og der har man skønnet, at der er for mange ændringer i forhold til den oprindelige flaske,« forklarer kunsthistoriker Elisabeth Buchwald, der er sagsbehandler i Kulturarvstyrelsen, til Urban. 'Et vartegn i bybilledet' Fredningssagen blev rejst af Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur. Foreningens formand er ked af, at Tuborgflaskens kulturhistoriske værdier ikke er tillagt større vægt. »Tuborgflasken er et meget spektakulært kulturhistorisk minde, en del af vores industrihistorie og et vartegn i det københavnske bybillede. Derfor må den ikke forsvinde. Huse af den alder har også fået nye vinduer eller tagsten, og flasken har jo ikke ændret skikkelse,« siger Klaus Eggers Hansen. Flasken skal males Elskere af verdens formentligt største Tuborg skal dog ikke bekymre sig om den grønnes fremtid. Carlsberg-koncernen har ikke længere planer om at skrotte den, siger informationschef Margrethe Skov. »Faktisk skal den snart males, det trænger den til,« fortæller hun til avisen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Seniorer har fået den ene økonomiske fordel efter den anden. Nu får de en mere
-
Anmelder: Er det århundredets bedste bog? Det tror jeg
-
Lucas Lerche skylder 184.000 kroner til DSB og Movia
-
Han slog ud efter sin hustru i søvne. Det var et af de første tegn på sygdommen
-
Endnu en profileret trumpist ser ud til at blive stemt ud
-
Royal Arena fik en indædt masterclass i musikalsk variation
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Ugens ord
Klumme af Timme Bisgaard Munk
Debatindlæg af Mohammad Akbari