Den sovjetiske diktator Josef Stalins nærmeste medarbejdere var bange, da de 1. marts 1953 satte sig til bords med ham i en datcha uden for Moskva. De frygtede for deres eget liv, for diktatoren var i gang med en ny serie udrensninger, men de havde også kendskab til planer om en krig mod USA. De havde mange motiver til at skaffe sig af med det russiske folks hersker igennem flere årtier, og dagen efter måltidet blev han fundet bevidstløs af sine tjenestefolk. Tre dage senere døde han efter voldsomme mavesmerter, som kan skyldes indtagelse af rottegift. Masser af myter Tesen om et giftmord er ikke ny. En af gæsterne ved det sidste måltid, den berygtede sikkerhedschef Lavrentij Beria, pralede to måneder efter Stalins død af at have myrdet ham. »Jeg ordnede ham. Jeg reddede jer alle sammen«, sagde han ifølge den tidligere sovjetiske udenrigsminister, Molotovs erindringer. Men Beria, der senere blev henrettet af Stalins efterfølgere for hans aktive deltagelse i Stalins udrensninger, var langt fra noget sandhedsvidne, og myterne om diktatorens død har floreret i de forløbne 50 år. Tilhængerne af mordteorien får nu nye argumenter. Efter flere års forskning i de sovjetiske arkiver bringer historikerne Jonathan Brent og Vladimir Naumov nyt materiale til veje, som peger i retning af et giftmord. Under sin fem dage lange dødskamp led Josef Stalin af voldsomme maveblødninger, viser de første udkast af den 20 sider lange journal om hans sidste dage. Men disse henvisninger blev fjernet fra den endelige journal, som først blev frigivet over tre måneder efter Stalins død. Den officielle dødsårsag var en hjerneblødning. Angst i Kreml Maveblødningerne kan stamme fra indtagelse af en ny type rottegift, der kom på markedet i 1950, og som virkede efter fem til ti dages indtagelse, mener flere læger. Beviset mangler fortsat, men nye oplysninger styrker tesen om, at diktatorens død ikke var tilfældig. De to historikere, der har haft adgang til hidtil lukkede arkiver, har blandt andet fundet dokumenter, som viser en massiv sovjetisk militær opbygning på Stillehavskysten i begyndelsen af 1953. Den fandt sted på baggrund af en gigantisk konspirationsteori udviklet af Stalin, som mistænkte USA for at forberede et atomangreb på Moskva samtidig med en invasion af Sovjetunionen fra den kinesiske grænse. Jonathan Brent, Sovjet-ekspert fra Yale-universitetet i USA og historikeren Vladimir Naumov, der er sekretær for den russiske regeringskommission, som skal rehabilitere ofrene for Stalins terror, vurderer begge, at verden var på randen af atomkrig. For bevidstheden om en atomar katastrofe var mindre end i 1962, da USA og Sovjetunionen igen var på randen af krig under Cuba-krisen. Alligevel var politbureaumedlemmerne bange. »De vidste, at Stalin var på vej mod en stadig mere voldsom konflikt med USA«, siger Jonathan Brent til New York Times. Men de frygtede også for deres eget liv på kortere sigt. Nye udrensninger Stalin var i gang med at forberede nye, gigantiske udrensninger, som i første omgang var rettet mod jøder. Men flere af Sovjetlederne var selv jøder, og de havde selv deltaget i de udrensninger, der i 1930'erne kostede flere af deres partikammerater livet. Derfor var motivet til at skaffe diktatoren af vejen klart, og indicierne bliver tydeligere og tydeligere, fastslår de to historikere i bogen 'Stalin's Last Crime', der udkommer senere på måneden. Men beviset mangler stadig.