Det har været små tre års hvedebrødsdage for unge Kasper Bech Holten, siden han blev kunstnerisk leder af Den Kgl. Opera, men i denne uge fik han grundigt taget sin dyd efter siden 2000 at være blevet behandlet nærmest med ærefrygt. Teatret bad midt i sidste uge anmelderne, om de ikke nok ville blive væk fra premieren i lørdags på Rossinis opera 'Barberen i Sevilla' og udsætte anmeldelsen til efter opførelsen torsdag. Og så kom balladen. Sanger var ikke helt rask Grunden til teatrets bøn var, at sangeren Guido Paevatalu, der har rollen som Don Bartolo i 'Barberen i Sevilla', ikke helt var blevet fuldstændig rask oven på sin lungebetændelse, og han ville foretrække at blive anmeldt lidt senere i forløbet, når hans stemme forhåbentlig var kommet sig helt. Forestillingen lørdag, selve premieren, blev dog afviklet planmæssigt, hvilket faldt Berlingske Tidendes lederskribent for brystet: »Holten mener, at pressens fintmærkende øren først kan tåle at høre den gyldne røst (senere). Operachefen har derimod ingen skrupler ved at lade almindelige operaelskere betale billetprisen for at overvære en forestilling, som teatret ikke selv tør anbefale. Den går ikke«. Også Ekstra Bladet rykkede i harnisk: »Tøsedreng«, blev Kasper Bech Holten kaldt, og skribenten refererede til, at avisernes anmeldere tre gange på en uge er blevet anmodet om at holde sig borte fra en teaterpremiere, 'Barberen' på Det Kgl., 'Laser og pjalter' på Betty Nansen Teatret og 'Robin Hood' på Folketeatret. Sygemelding I aften skulle anmelderne have set og skrevet om den nye 'Barberen i Sevilla', men desværre blev mezzosopranen Tuva Semmingsen sygemeldt i går eftermiddag på grund af kraftig forkølelse, og forestillingen i aften er aflyst. Der er arrangeret en ekstraforestilling 19. maj, hvortil folk med billetter til i aften vil blive tilbudt billetter. Teatret regner med, at 'Barberen' spiller igen allerede lørdag. »Ved du hvad: jeg synes ikke, jeg orker at snakke mere om den sag«, sagde Kasper Bech Holten onsdag til Politiken med henvisning til balladen med anmelderne tidligere på ugen. »Jeg står fuldt inde for den forestilling, vi spillede lørdag, og ikke så meget som én publikummer har haft noget at indvende«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Lars Dahlager