Arkitekturanmelderne er gennemgående glade for 'Memory Foundations', Daniel Libeskinds model for et nyt World Trade Center. Der er tale om et genopstandelsens image: Livet løfter sig ud af asken fra de døde«. Nicolai Ouroussoff fra avisen Los Angeles Times er kun en af mange amerikanske arkitekturanmeldere, som roser valget af arkitekten Daniel Libeskinds plan for et nyt World Trade Center, som Libeskind foreløbig har døbt 'Memorial Foundations'. Glade for integration Den polskfødte arkitekt blev torsdag udråbt som vinder af arkitektkonkurrencen. I opløbet slog han THINK Team under ledelse af Rafael Vinoly. Libeskinds model indtog tidligt favoritværdigheden støttet af arkitekturanmeldere, ofrenes familier, New Yorks borgmester Michael Bloomberg og staten New Yorks guvernør George Pataki. Især er anmelderne glade for Libeskinds plan for at integrere et mindesmærke for de 2.819 ofre for terrorangrebet 11. september 2001 og de omkringliggende bygninger. I Chicago Tribune skriver Blair Kamin: »Det er et strålende stykke bydesign, som skaber den helt rigtige balancegang for Ground Zero . Forslaget integrerer mindesmærket med strukturerne omkring det«. Washington Posts Benjamin Forgey mener, at Libeskind vil skabe »et mere levende, et mere organisk, et langt mere struktureret bymiljø, som vil give genlyd«. Paul Goldberger fra The New Yorker fastslår, at der ikke er nogen nulevende arkitekt, der bedre end Libeskind forstår at sammenvæve »mindekoncepter og abstrakte arkitektoniske ideer«. Libeskind er den person, som bedst forstår at samle de modstridende grupper - de efterladte, områdets beboere, forretningsfolkene og politikerne. Verdensmagnet Robert Campbell fra Boston Globe er lige ved at kamme over af begejstring: »Det er fantastisk smukt, og på trods af dets kolossale højde så vil det i modsætning til de gamle tvillingetårne skabe et klimaks for Manhattans spidse skyline frem for at overvælde den«. »Det kan ikke gøres bedre. Byg Libeskinds mindesmærke, og det vil blive en verdensmagnet for hoteller, restauranter, butikker og teatre, som skal gøre Ground Zero til et livets centrum på det nedre Manhattan«, fastslår Wall Street Journals Ada Louise Huxtable. Hendes begejstring skyldes hovedsagelig, at mindesmærket for ofrene bliver bygningsværkets centrale del. Netop det advarer New York Times' Herbert Muschamp imod, og han er ikke den eneste, selv om mange ikke tør sige det åbent for ikke at støde de efterladte. Muschamp er enig i, at der er tale om en »chokerende, aggressiv tour de force, et krigsmindesmærke for en forestående konflikt, som knap nok er begyndt«. Muschamp har den opfattelse, at Libeskinds plan fint fanger stemningen og chokket fra dagene efter terrorangrebet, men han mener ikke, at man skal gøre en stor del af Manhattan til et permanent minde for et angreb. »Det er en forbavsende smagløs idé«, fastslår Muschamp. Men der er kun tale om begyndelsen. Libeskinds model vil blive justeret, og endnu er det ikke afgjort, hvem der skal betale. De gamle tårnes kontorarealer var forsikret, men har man brug for så megen kontorplads på Manhattan, og hvem skal betale de resterende dele af Daniel Libeskinds forslag?.