Penslerne blev dyppet i heroin, da Københavns narkomaner blev inviteret ind i en specielt indrettet campingvogn for at skabe værker til et stort kunstprojekt, der involverer bl.a. Galerie Asbæk og Kastrupgårdsamlingen. Campingvognens ejer er Marco Evaristti, hvis navn blev kendt langt uden for Danmarks grænser, da han for tre år siden på museet Trapholt i Kolding forsøgte at friste folk til at sætte strøm til guldfisk i blendere. Advokat: Ingen juridiske problemer Han har i forbindelse med sin aktion mandag rådført sig med sin advokat, Anders Németh, der til Politiken siger, at han ikke kan se, at der skulle være problemer i forhold til strafferetten. Den opløste heroin, som narkomanerne skal male med, er i øvrigt blandet med fløde og insektgift. Opstilles i nærheden af samlingssted Campingvognen bliver parkeret på narkomanernes centrale samlingssted, Maria Kirkeplads ved Istedgade på Vesterbro i København, og Marco Evaristti har fået accept fra menighedsråd og sognepræst Johan Petersen. »Samfundet behandler narkomanerne som affald. De er udstødte og har ikke ret til at være nogen steder. Mit håb er, at jeg blot et øjeblik kan give dem lidt værdighed«, siger Marco Evaristti. Indgår i kunstprojekt tilrettelagt af Bloom Nogle af de billeder, der måtte komme ud af hans initiativ, skal i Galerie Asbæk indgå i et kunstprojekt, der har den overordnede titel 'Sted'. Det er tilrettelagt af billedkunstneren Doris Bloom, og ud over hende og Marco Evaristti deltager fem andre anerkendte og etablerede kunstnere. Af dem kommer de tre fra Sydafrika. Alle værker er nye og skabt til projektet, der også inddrager Kastrupgårdsamlingen og dele af det, der plejer at blive kaldt det offentlige rum. 'Stofpose' som belønning De narkomaner, der måtte finde vej til campingvognen, honoreres for deres bidrag med en stofpose, der indeholder øl, cigaretter og bl.a. en sweatshirt med påskriften 'superhero'. Samt en lukket plasticpose med rent vand, en ske, en engangssprøjte, vat og en lighter. »Jeg har de seneste fire-fem måneder arbejdet sammen med narkomaner, men selvfølgelig er jeg lidt nervøs for, hvordan dagen vil forløbe«, siger Marco Evaristti. Gummicelle eller rullende værksted Campingvognen er indvendig beklædt med latex i hvidt og kraftigt rødt og kan efter behag sammenlignes med en gummicelle eller et rullende værksted. Her vil Marco Evaristti tage imod og eksempelvis opfordre narkomanerne til at skildre deres seneste drøm. Forløbet skal ifølge planen køre i 12 timer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
-
Ukraines spektakulære modangreb sætter en stopper for Putins fest
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Debatindlæg af Timothy Garton Ash
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








