Blot en uge før urpremieren på musicalen 'Robin Hood' er ledelseskrisen på Folketeatret afblæst. Efter at bestyrelsen for teatret har fået en undskyldning fra de københavnske teatres politiske chef, har bestyrelsen valgt at gå af 30. juni. Til gengæld får det økonomisk trængte teater et kapitaltilskud, så teatret kommer ud af sin øjeblikkelige knibe. Balladen på Folketeatret begyndte, da Teaterudvalget under HUR (Hovedstadens Udviklingsråd) 31. januar pr. brev meddelte teaterbestyrelsen, at den var afsat. Et spørgsmål om tillid Formanden for udvalget, Mona Heiberg (S), udtalte til Politiken, at man havde mistet tilliden til bestyrelsen, fordi der angiveligt ikke skulle være styr på Folketeatrets i forvejen problematiske økonomiske situation. Som 'betaling' for bestyrelsens fratræden ville Folketeatret modtage et éngangskapitaltilskud på 750.000 kr. Herefter gik alt i hårdknude, for Folketeatrets bestyrelse ville ikke gå af og mente heller ikke at have gjort noget forkert. Beklagelse Fredag blev problemerne så løst. Mona Heiberg beklager sine udtalelser til pressen om teaterbestyrelsen. De kunne opfattes, som om bestyrelsen har misligholdt sine økonomiske aftaler. I en pressemeddelelse understreges det, at det ikke er tilfældet. Efter undskyldningen har Folketeatrets bestyrelse, anført af formanden, adm. direktør Bent Knie-Andersen, valgt at træde tilbage - men først med sæsonens udgang. Til gengæld sikrer HUR's Teaterudvalg teatrets likviditet. HUR's kulturdirektør, Henrik Bering Liisberg, ønskede fredag ikke at kommentere situationen. »Vi er bare glade for, at problemerne nu er løst«, siger Bering Liisberg, mens teaterformand Knie-Andersen er tilfreds med Mona Heibergs undskyldning. Den nye bestyrelse bliver sammensat efter en annoncering, hvor interesserede kan melde sig.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce