SF's kulturordfører, Ole Sohn, havde onsdag indkaldt Kulturministeren til samråd i Folketingets Kulturudvalg, men efter mødet udtrykte Ole Sohn skuffelse over kulturministerens svar, som han på ingen måde fandt fyldestgørende. Han vil derfor nu anmelde en forespørgselsdebat i Folketinget om kulturarvens stilling. Beslutningen om nedskæringerne på Nationalmuseet står, ifølge Ole Sohn, i skarp kontrast til den kulturarvsplan, som partierne tidligere er blevet enige om at følge. Planen går blandt andet ud på, at der skal foretages en langsigtet investering, hvis man skal sikre den danske kulturarv. Sohn forstår ikke grundlaget Ole Sohn forstår derfor ikke grundlaget for nedskæringerne på Nationalmuseet: »Det er mig komplet uforståeligt, at vi i vores generation og samfund, et samfund, der aldrig har været rigere, ikke kan fortsætte det arbejde, vores forgængere har startet. Nedskæringerne udviser en helt forkert forståelse af kulturpolitikkens rolle«. De radikales kulturordfører, Naser Khader, mener heller ikke, at kulturministeren under mødet kom med gode argumenter for besparelsen: »Det er o.k. at spare, hvis man først har lavet undersøgelser, evalueringer og ført samtaler. Men det er ikke i orden, når besparelserne foregår på denne grønthøsterfacon, som det ses i tilfældet med Nationalmuseet«, siger Naser Khader. Ministeren forstår bekymringen Kulturminister Brian Mikkelsen kan godt forstå bekymringen på Nationalmuseet, men mener dog, at der er flere grunde til, at besparelserne ser så dramatiske ud: »Nationalmuseet har, i stedet for at udføre dem over en periode, valgt at udmønte alle besparelserne på én gang. Samtidig med besparelserne er man på museet også i gang med omprioriteringer og strukturændringer, og disse strukturændringer har medført yderligere fyringer«. Kulturministeren fortæller, at regeringen i marts kommer med to rapporter om kulturbevaring. Rapporterne vil ifølge Brian Mikkelsen være et led i kulturarvsplanen og det foreløbige udspil til en langtidssikring af den nationale kulturarv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Aftalen er en kæmpe sejr for det grønlandske og danske diplomati
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager