Den franske statskasse betalte, da hofmaler Charles Le Brun udsmykkede den 73 meter lange sal med 357 spejle på den ene side, som blev opført i den franske kong Louis XIV's pragtslot i Versailles uden for Paris mellem 1678 og 1684. I århundredernes løb er fyrster, kurtisaner, tyske militarister og japanske turister skredet, trampet eller jokket gennem Spejlsalen, og støv og skidt har lagt sig i det fine stukarbejde, på malerier og ætset de fine spejle. Riget fattes penge Derfor skal salen - en af de mest berømte i verden - nu igennem et større restaureringsarbejde helt frem til 2008. Men denne gang betaler statskassen ikke. Republikken har derimod valgt at lade private sponsorer genrejse den kongelige enevældes pomp og pragt, for staten fattes penge. Det går dårligt med økonomien i Frankrig, og selv om Paris er verdens turistby nummer et og slottet i Versailles et vigtigt trækplaster, var restaureringen af Solkongens spejlsal udskudt i flere år. Men så kom sponsorerne til i form af entreprenørselskabet Vinci, som alle franske bilejere kender på grund af deres mange parkeringskældre over hele landet. Vinci gennemfører ikke alene det meste af restaureringsarbejdet, men selskabet betaler også regningen på omkring ti millioner euro eller knap 75 millioner kroner. Stor opmærksomhed Vincis ledelse og den franske kulturminister, den tidligere direktør for Pompidou-centret i Paris, Jean-Jacques Aillagon, har nu efter lange forhandlinger indgået aftalen om det utradionelle partnerskab. Det er det største kulturelle sponsorprojekt nogensinde i Frankrig, men det bliver ikke det sidste. For som dagbladet Le Figaro skrev i går falder offentliggørelsen af samarbejdet sammen med fremsættelsen af et lovforslag, som skal give private investorer nye fordele, hvis de påtager sig den type opgaver. For Vinci bliver det på langt sigt en god forretning. I første omgang kan gruppens 130.000 medarbejdere nu komme gratis ind i slottet og det gigantiske parkanlæg, der efter betydelige ødelæggelser under stormene i december 1999 er ved at blive genrejst med trætyper fra anlæggelsen af parken, herunder mange amerikanske træer. God pr Men vigtigere er det, at Vinci, der allerede arbejder for den franske kulturarvsstyrelse, nu får ansvaret for et af de mest delikate og prestigefyldte restaureringsarbejder i verden. Det vil blive fulgt på nærmeste hold af skrevne medier og tv-stationer verden over i de kommende år, og Vinci får mulighed for at vise, at de kan andet end beton. Selskabet bliver også fulgt på nærmeste hold af museets egne eksperter, der for eksempel skal stå for restaureringen af malerier og stukarbejder, og en international videnskabelig komite er også knyttet til projektet. Men det vækker også stor opmærksomhed i kulturministerier i resten af Europa, hvor vedligeholdelse og restaurering af kulturarven også gør ondt i pengekassen. Både i Storbritannien og Tyskland medvirker private sponsorer i stigende grad til at løse denne opgave, og i lande som Frankrig og Tyskland er det i høj grad et samarbejde mellem lokale myndigheder og private virksomheder, der i disse år står for vedligeholdelsen af den industrielle kulturarv - der er totalt ved at forfalde i Danmark.