Aarhus Teater og Vejle Musikteater vil samarbejde om fremtidige forestillinger og opsætninger. I første omgang gælder det årets musical på Aarhus Teater - Guys and Dolls - der har premiere i Århus 3. september. Senere flyttes forestillingen til Vejle Musikteater med premiere 27. oktober. Det betyder, at op imod 50 mennesker flytter med, når forestillingen rykker fra Aarhus Teater til Vejle med scenografi, teknik og samtlige medvirkende. I forbindelse med Aarhus Teaters seneste musical, Show Boat, viste en publikumsundersøgelse, at kun få tog turen fra Vejle Amt til Aarhus Teater. Det er med udgangspunkt i dette forhold samt Vejle Musikteaters status som kulturudbyder i regionen, at det nye samarbejde indledes. Direktør Peter Sindberg lægger ikke skjul på, at han satser på at markere Musikteatret i Vejle som et stort musicalteater på linje med Østre Gasværk i København. Normalt viser Vejle Musikteater kun enaftensforestillinger.
Samarbejde mellem jyske kulturhuse
Lyt til artiklen