Kulturminister Brian Mikkelsen (K) har i et svar til Kulturudvalget gjort sig til fortaler for at bevare de omdiskuterede rådhusklokker i forbindelse med Radioavisen. Udvalget har bedt om ministerens kommentar til, at Danmarks Radio vil fjerne de klokker, som flere hundrede lyttere vil bevare, og Brian Mikkelsen har svaret, at han som minister ikke kan blande sig i DR's programlægning. Til gengæld har han tilføjet: »men når det er sagt, skal jeg ikke lægge skjul på, at jeg personligt altid har syntes, at transmissionen af rådhusklokkerne har givet grundlag for en behagelig pause i en i øvrigt travl hverdag«. Er det noget, en kulturminister behøver at have en mening om? »Først vil jeg sige, at det er DR's egen beslutning, om klokkerne skal bevares, og den hverken vil eller kan jeg blande mig i. Men jeg er blevet spurgt af kulturudvalget og svarer så med min egen holdning. Personligt synes jeg, at klokkerne er en fin tradition og et godt pusterum - en god tænkepause - midt på dagen«. Lægger du ikke dermed pres på DR? »Nej. I dansk politik må der også være plads til personlige meninger. Jeg har selv formuleret svaret, og det er netop ikke kulturministeren, men Brian Mikkelsen, som svarer. Personligt synes jeg, at det er vigtigt, at man får den tænkepause midt på dagen. For mig repræsenterer rådhusklokkerne en form for dannelse«. Men hvordan kan du være en privatperson i forhold til DR? »Jeg svarer jo også, at det er DR's egen beslutning, men at jeg som privatperson synes, at klokkerne er en fin tradition. Det går så hurtigt på de andre radiokanaler. Og det vil være ærgerligt, hvis alle DR's radiokanaler skal have de samme jingler«. Tror du, at der er stemmer i at forsvare rådhusklokkerne? Jeg har ikke en holdning for at få stemmer, jeg har en holdning som privatperson, fordi jeg som konservativ også repræsenterer en vis form for historisk kontinuitet og dannelse. Jeg synes, at de rådhusklokker repræsenterer en historisk genklang«. Hvornår har du sidst brugt rådhusklokkerne som »en behagelig pause i en i øvrigt travl hverdag«? »Det havde jeg tilfældigvis den dag, jeg svarede Kulturudvalget. Normalt er det embedsmænd, der svarer på spørgsmålene. Men jeg syntes, at jeg kunne få lidt sjov ud af at svare selv. Jeg havde lige siddet og hørt radioavis og kom i tanke om, at det egentlig var meget rart, at man kunne sidde der i halvandet minut og slappe lidt af, uden det høje tempo og den hektiske aktivitet, der er på de andre radiokanaler«. Er det noget, som sker ofte? »Det kan jeg ikke påstå, jeg har desværre ikke så meget fred og ro. Men når jeg endelig har, er det rart, at muligheden er der«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Dødsstød fra eksperter: »Der er faktisk risiko for et akut kollaps«
-
Mette Frederiksen går til kongen klokken 17.30
-
Køen vokser foran Københavns nye mikroskopiske spisested, og det forstår jeg godt. Men priserne? Av, av, av
-
Sisse Marie Welling vil have nyt højhus med 35 etager i København
-
Kraftig tagbrand i København er under kontrol
-
Se den film! Hendes præstation er helt uforglemmelig
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








