Vi er alle sammen, her, lige nu, med til at skabe en kultur, som skal danne rammen om vores arbejdsplads i mange år frem. Så tænk over, hvad I gør og siger til hinanden« Dagbladet Dagens økonomidirektør, Rolf Engsig, til en flok nye medarbejdere i mødelokalet 'Havanna', mandag 3. september 2002. Advokat Troels Tuxen smyger sig ud foran glasdøren på Kanonbådsvej 8 og løfter stemmen. Ikke mærkbart, men nok til at hoben på 2-300 tæt pakkede mennesker tier stille og lytter. Selv de brovtende cand.merc.- studerende, der står forrest i køen til ophørsudsalget, lukker i. Sådan er det bare, når konkursboet Dagens kurator taler. Det handler om autoritet. Og en vis pondus. »Tag det roligt« »Af hensyn til alles sikkerhed lukker vi kun 150 ind ad gangen. Jeg opfordrer alle til at udvise disciplin«, siger han og søger tilbage i varmen. Syv minutter efter, klokken 10, åbnes dørene, og 20-30 folk maser sig straks ind i entreen. En midaldrende mand råber: »Tag det roligt, tag det roligt«, lige indtil han selv når ud i det frie rum. »Okay, nu løber vi«, stønner han så og spæner ned gennem skibet - forbi det åbne kontorlandskab og ned mod redaktionssekretariatet, hvor de bærbare computere står opstillet. Før ca. 16.000 kroner, nu 7.800. Kun brugt i få måneder. En ægtepar, som ude i køen har brokket sig over Nordeas sale-and-lease-back-aftale med Dagens direktion omkring det meste af designe rinventaret, »sådan noget går jo ud over alle de andre bankkunder«, brokker sig nu til kurator Troels Tuxen. »Der er ikke flere computere tilbage, og vi nåede derned som nummer fire eller fem. Nogen må have snydt«, mener parret. Tuxen ryster afvisende på hovedet. Sådan er virakken ved udsalg af konkursboer. »Men det her er nok ekstraordinært på grund af al medieomtalen, og så sker det også sjældent, at tingene er så nye og flotte som her«, tilføjer han. Virksomhedskultur Da Dagen fortsat var et spædt og optimistisk foretagende, talte Dagens økonomidirektør, Rolf Engsig, meget om virksomhedskultur. Hvordan vi, der havde vores daglige gang på Kanonbådsvej 8, skulle opføre os over for hinanden. Til ansættelsessamtalerne spurgte han os også, om vi var parat til at ofre alt for projektet. Da avisen gik i betalingsstandsning, var han allerede tilbage i sin gamle stilling på IBM - det viste sig, han kun var på orlov. Alligevel er det svært at forestille sig, at Rolf - under flugten - ligefrem forventede et scenario som det her cirkus med folk, der kravler ind ad vinduerne for at springe køen over. »Først mad, så moral«. Selv om der efterhånden er gået 40 minutter af ophørsudsalget, og de to næste hold à 150 købere sluses indenfor i den gamle kanonbådshal, viser ingen endnu interesse for 'mit' italienske egetræsbord med hæve/sænke-mekanik. Hvad er meningen? Det er ellers nedsat med godt 40 procent i forhold til nyprisen på 17.000 kroner, og alt det andet inventar forsvinder jo lynhurtigt: Før kom det sågar til brydekamp mellem en ung mand og en jævnaldrende pige, der havde fat i den samme mobiloplader. Og ude i køkkenet står en lysblond, langlemmet pige og tømmer opvaskemaskinen for den service, vi brugte til at spise frokost og aftensmad med. Ikke brunch og foie gras - som nogle har berettet om - men gedigen kantinemad, vi havde til fælles med betonarbejderne ovre på operabyggeriet. »Elsker udsalg« Den langlemmede pige, Rikke Mikkelsen fra Frederiksberg, stabler tallerkener og kopper i et par papirkurve, hun også har samlet op på vejen. Servicet skal bruges til familiens sommerhus, der er ved at blive genopbygget efter en brand. Rikke Mikkelsen har ligesom 95 procent af de andre købere ingen relationer til Dagen - »jeg elsker bare at tage på udsalg«, som hun siger. På samme måde er det med 55-årige Torben Larsen, der tidligt torsdag morgen tog turen ind fra Kokkedal og har scoret sig en af de attraktive laptops. »Jeg har aldrig så meget som holdt Dagen i hånden«, forsikrer han, »og jeg læser ellers mange aviser«. I sin sidste tale til medarbejderne på Dagen, fire dage efter at betalingsstandsningen trådte i kraft 7. december 2002, omtalte stifter og adm. direktør Peter Linck de potentielle investorer til en relancering af avisen som »ligrøvere«. Røverkøb til 57.500 Folkene, der i går osede rundt på hans forladte hjørnekontor med udsigten til kanalen og Carls Bastion på den modsatte bred, kan maksimalt klandres for at ville gøre et røverkøb. Eksempelvis af hans Arne Jacobsen-sofagruppe til sølle 57.500 kroner. Måske ville Peter i dag have foretrukket ligrøverne og en videreførelse af hans kongstanke. Måske. »Vi smadrer dem!«. Peter Linck ved flere fællesmøder i Dagens kantine, umiddelbart op til og i ugerne efter første udgivelsesdag, tirsdag 22. oktober 2002.Det nåede aldrig rigtig at gå op for avisens redaktionelle medarbejdere, hvor skidt det stod til med den økonomiske styring af biksen. Hvor stort behovet reelt var for en kapitalindsprøjtning. Ved et møde godt midtvejs december 2002, da investorerne til en eventuel redningsaktion var sprunget fra, spurgte en freelancer, om han kunne tage en af avisens diktafoner som pant for en del af sit udestående med konkursboet. Det var først da, at det for alvor gik op for de fastansatte journalister, hvor meget vores kontraktansatte kolleger og Dagens korrespondenter var blevet holdt for nar. Nogle lagde mere end 100.000 kroner ud og blev dernæst holdt hen med en absurd sagsbehandling, hver gang de rykkede for deres udestående. Ved gårsdagens udsalg var det ikke til at få øje på nogen diktafoner - ej heller tidligere kontraktansatte, som har travlt med at arbejde deres gæld af. Dagens hybris Dagen nåede aldrig at gøre et mærkbart indhug på konkurrenternes markedsandele. Det er også noget nær en umulighed på blot 40 udgivelsesdage for et medie, som først skal finde sig selv, en identitet, en sjæl. Derfor blev Peter Lincks kampråb »Vi smadrer dem!« et hybris, der fremover runger meget, meget hult i den tømte kanonbådshal. For hvem var det lige, Dagen smadrede? Kreditorerne, måske. Derfor er det en betragtelig trøst, at pengene gik til netop dem, da en rigtig rar arbejdsplads i går forvandlede sig til en udsalgsdag i helvede. Rune Skyum-Nielsen var journalist på Dagen og arbejder nu som freelancer. .