Alle kigger hinanden i kortene, alle lader sig inspirere af noget, som andre har fundet på, og Arne Jacobsen var ingen undtagelse. Men det kan også gå for vidt. Forleden hævdede den norske museumsmand Widar Halén, at den store dansker var blevet lige lovligt inspireret til formgivningen af Ægget. Den markante stol - eller rettere modellen til den - blev i virkeligheden skabt i 1956 af en anden nordmand, nemlig ingeniøren og arkitekten Henry Klein, 83 år og bosiddende i Bramminge ved Esbjerg. Producenten af Arne Jacobsens møbler var dengang - som nu - Fritz Hansen, men påstanden om, at Arne Jacobsen skulle have hugget ideen til Ægget af en norsk kollega, blev pure afvist af virksomhedens daværende direktør, Peter Lassen. I torsdags sagde han bl.a. til Politiken: »Det er det værste, jeg længe har hørt . det er en grov løgn«. Helt så enkel er sagen ikke for Lars Dybdahl, lektor i designstudier ved Københavns Universitet. Han vil ikke afvise, at Henry Klein kan have formet en æggelignende stol af plastmaterialet styrorpor, men om den ligefrem var Jacobsens forbillede, det er spørgsmålet. Faktisk har Lars Dybdahl en anden teori; han peger på den såkaldte flagermusstol, som er en engelsk opfindelse helt tilbage fra 1870'erne: »Man kan sige, at Arne Jacobsen i sit arbejde med Ægget var påvirket fra fire sider. Der var fire impulser eller energier, om man vil, der influerede på hans arbejde i 1950'erne. Først var der den organiske tendens inden for linjer og former fra 1930'erne, og den bidrog han selv til. Så var der den organiske modernisme i efterkrigstiden, hvor amerikanerne Eames og Saarinen kastede sig over plastikstolen. Går vi endvidere ud fra, at norske Henry Klein formede et æg i plast i midten af 1950'erne, og at Jacobsen så det, må man nødvendigvis regne det for impuls nummer tre«, forklarer Dybdahl. Tilbage står den fjerde impuls, flagermusstolen - en betragtning, som står helt for hans egen regning. »Jeg mener faktisk, det er nærliggende at antage, at Jacobsen blev inspireret af flagermusstolen. Her har man læderet, som Jacobsen ville beklæde Ægget med, selv om det meget mod hans vilje også blev fremstillet i stof, og her er også den runde form«. Klapsammenstol I helt gamle dage var flagermusstolen af kanvas, udspændt over et træstel. På det tidspunkt hed den Fenbystolen efter sin opfinder, og den fungerede som strand- og militærstol, lige til at klappe sammen. Der findes billeder af såvel Thomas Edison som Teddy Roosevelt i sådanne Fenbystole. I 1938 blev den redesignet af en gruppe argentinske arkitekter, og de ændrede kanvaset til læder og spændte det ud over et lakeret stålrørsstel. Herefter var der nogle mellemregninger i 1950 med et patent, der ikke kunne beskyttes, hvorefter markedet var frit tilgængeligt for både plagiering og masseudbredelse. Også den danske arkitekt Mogens Lassen lavede sin variant af flagermusstolen. Den viste han i 1942 på Snedkermesterlaugets udstilling, og eftersom »Lassen og Jacobsen var bedste venner, understøtter det naturligvis også min teori om hans inspiration til Ægget«, siger Lars Dybdahl, som desuden kan fremvise billeder fra et af Arne Jacobsens sommerhuse. Her ser man Lassens 'flagermus' trone i et hjørne. Til gengæld er Dybdahl ikke særlig indtaget af Æggets komfort. Faktisk sidder man rigtig dårligt i den, mener han. »Den mere ydmyge og nomadiske flagermusstol giver kroppen hvile og velvære, hvorimod Ægget står for stejlt til at kunne tilbyde det samme. Den signalerer ganske vist, at den er til at putte sig i, men den skuffer fælt, når man sidder i den. Man kan sige, at Jacobsen i højere grad gik op i det visuelle og billeddannende - i at skabe en selvstændig skulptur som kontrast til rummet«.