27. januar 1945 befriede sovjetiske tropper fangerne i koncentrationslejren Auschwitz, og derfor kommer den nye danske og europæiske mindedag om ofrene for folkemord til at hedde Auschwitz-dagen. Den første danske markering finder sted om halvanden uge med et politisk arrangement i Rådhushallen i København og en emnedag på Københavns Universitet for 300 gymnasieelever, hvor temaet bliver folkemord med emner som etnisk udrensning, nazisme, kommunisme og flygtningepolitik. Hovedparten af ofrene for de nazistiske forbrydelser i Auschwitz var jøder, men dagen skal ikke være en jødisk mindedag, understregede tidligere overrabbiner, Bent Melchior, på et møde mandag om dagen. Jøder, sigøjnere, sindslidende... Han henviste til, at den kendte nazijæger, Simon Wiesenthal, ikke kun taler om de seks millioner jødiske ofre for nazismen, for blandt dem var også sigøjnere, homoseksuelle, sindslidende og politiske modstandere af nazismen som socialdemokrater og kommunister. »Auschwitz-dagen bliver også en jødisk mindedag, men den er også noget, der er fælles for vores historiske gods«, sagde han og mindede ligesom filosoffen Peter Kemp og historikeren Nils Arne Sørensen om, at folkemord også er en del af vores nære fortid. Vi oplevede det i Rwanda for mindre end 10 år siden, og i det tidligere Jugoslavien blev tusinder af mennesker massakreret i begyndelsen af 1990'erne, for eksempel i den bosniske by Srbrenica. Initiativ i Stockholm Initiativet til dagen blev taget på Stockholmkonferencen om holocaust, folkemord, i januar 2000, hvor de tilstedeværende stats- og regeringschefer besluttede at indføre en mindedag om folkemord. Flere lande har allerede gjort det, og nu følger Danmark efter. Det handler ikke om at plage mennesker med fortiden, som Peter Kemp udtrykte det mandag. Vi skal derimod lære, hvordan vi kan undgå at begå de samme fejltagelser, som har kostet millioner af mennesker livet alene i det 20. århundrede.