Til navnet Royce Applegate vil de fleste sige: Royce hvem? Men når de ser hans ansigt, vil de straks tilføje: Nå, er det ham. Royce Applegates for- og efternavn har nemlig mest været at finde i bunden af rulleteksterne i et hav af amerikanske film og tv-serier. For Applegate var storindehaver af biroller. Nytårsdag blev Royce Applegate fundet død i sin seng i Hollywood Hills, formentlig indebrændt efter at være faldet i søvn med en smøg i mundvigen. Applegates ekspertise i biroller satte sit lille, men dog synlige præg på film som 'Splash' (den med Darryl Hannah som strandet havfrue), 'The Getaway' (den med Alec Baldwin og Kim Bassinger som desperadoer) for ikke at tale om den lange stribe af tv-serier Applegate var fast inventar i. Vi nævner i flæng: 'Dallas', 'Det lille hus på prærien', 'Hill Street Blues', 'Beverly Hills 90210', 'Twin Peaks'. Royce Applegate stod aldrig med stort på nogen filmplakat, så derfor tildeles han ikke store nekrologer i verdens aviser. Han får til gengæld - som så mange andre birolleindehavere - denne lille note, fordi han havde et ansigt, vi nu skal vænne os af med at se. Royce Applegate blev 63 år.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Debatindlæg af Lærke Malmbak