Den 12-årige pige skriger hjerteskærende. »Jeg vil ikke, jeg vil ikke«. Der er imidlertid i bogstaveligste forstand ingen kære mor. Hun holder nemlig sin datters arme og overkrop nede, mens en ældre kvinde binder hendes ben og trækker en sprøjte frem for at give en lokalbedøvelse. Pigen skriger videre, men det anfægter ikke kvinden, der herefter gennemfører en primitiv omskæring midt på køkkengulvet. Pigens lillesøster ser chokeret til. Få minutter efter er det hendes tur. Optaget i Kenya Denne på alle måder ubehagelige scene med pågående nærbilleder af pigernes lidende ansigter kan man se i den engelske instruktør Kim Longinottos dokumentarfilm 'The Day I Will Never Forget', der har international premiere i disse dage under den Internationale Filmfestival i Amsterdam, IFDA. Filmen er optaget i Kenya, hvor omskæringer af både drenge og pige er en helt normal ting. Der er dog et ulmende oprør blandt kvinderne, og i vestlige lande, herunder ikke mindst i Danmark, er debatten om og kritikken af omskæringer af kvinder blusset voldsomt op. Tilskuerne til premieren i Amsterdam var forud blevet advaret imod de barske scener, men alligevel var de næsten ubærlige at se på. Vi kiggede ned i gulvet, hviskede med sidemanden og håbede, at det snart var forbi. Instruktøren Kim Longinotto, der var til stede under forevisningen, blev da også straks efterfølgende af publikum stillet det spørgsmål, om det nu var nødvendigt at tage så barske scener med. Kunne man ikke få samme virkning med andre billeder? Instruktøren stadig usikker Kim Longinotto så helt brødebetynget ud, da hun fik en mikrofon for at besvare spørgsmålet: »Jeg har selv været i tusinde sind, om netop disse scener skulle med, og jeg ved stadig ikke helt, hvad der er det rigtige. Men scenerne er med, ikke mindst fordi den sygeplejerske, der formidlede kontakten til denne familie, insisterede på, at de skulle med. Hun kan ikke stoppe omskæringer, men hun kæmper en hård kamp for at få forældrene til at gennemføre de mildeste former for omskæring, og hun føler, at information og en film som min kan være en stor hjælp i hendes kamp«, sagde Kim Longinotto, der tilføjede, at hun flere gange under optagelsen var lige på nippet til at bryde ind og fysisk stoppe omskæringen. »Men igen fik sygeplejersken mig overbevist om, at jeg ikke skulle blande mig. Havde jeg stoppet indgrebet, var det blot blevet gennemført en anden dag, og sygeplejerskens forhold til denne familie og andre var blevet ødelagt. Lige så chokerende for mig var det, at vi dagen efter kunne filme de to piger, der nu sad og fik gaver af familien og var glade og lykkelige. Al angst og lidelsen var som blæst væk«. Vigtig film I filmen følger man en række unge pigers og kvinders forberedelse til omskæringen, og det bliver diskuteret, om det er en religiøs ting, eller om det er en kultur- og traditionsbåren ting. Der er også en skildring af den første retssag i Kenya, hvor en gruppe unge piger med held fik hindret omskæringen. Den kontroversielle og debatskabende film kan allerede fra næste uge ses i en dansk biograf. Det er Kim Foss fra NatFilmfestivalen, der har sørget for, at filmen så hurtigt efter den internationale premiere kommer til Danmark. »Vi synes, det er en vigtig film, der kan bidrage til den aktuelle danske debat om omskæring. Derfor tager vi dette usædvanlige skridt og viser den fra 6.-12. december i Grand-biografen i København«, siger Kim Foss.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Sexscenerne med hans kone vakte opstand. Og det er langtfra den eneste skandale
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
Du slipper ikke serien om de uopsigtsvækkende personer, før den er forbi
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Trump trækker 5.000 soldater hjem fra Tyskland
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
tema
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








