Ved hjælp af en underskriftsindsamling er Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre på nippet til at udskyde lovbehandlingen af det smalle medieforlig, som regeringen i juni indgik med Dansk Folkeparti. De to partier mener, at regeringen er i gang med at haste sin mediepolitik igennem og dermed tilsidesætter den demokratiske proces. Derfor vil S og R, når forliget bliver andenbehandlet på tirsdag, indlevere en underskriftsindsamling, som kan udskyde lovbehandlingen i 12 dage. Det betyder, at forliget formentlig først bliver færdigbehandlet af Folketinget efter juleferien og dermed ikke som ønsket kan træde i kraft 1. januar. »Vi mener, at der er brug for mere tid til at få belyst konsekvenserne af aftalen bl.a. for public service-virksomhederne. Det er ikke, fordi vi nødvendigvis tror, vi kan ændre flertallets mening, men der er tale om et stort samfundsanliggende, og derfor er det vigtigt at få belyst konsekvenserne, før aftalen træder i kraft«, siger Marianne Jelved (R) til Ritzau. Hun mener, at den ekstra tid skal bruges på en eksperthøring, der kan klarlægge, hvilke konsekvenser medieforliget får. S og R benytter sig af en paragraf om mindretalsbeskyttelse i Folketingets forretningsorden, der giver mulighed for at udskyde behandlingen af en lov i 12 dage, hvis to femtedele af medlemmerne ønsker det. Det svarer til, at 72 medlemmer skal skrive under på kravet. Foreløbig er S, R og Enhedslisten med i indsamlingen, men for at nå op på det nødvendige antal skal også SF med. Partiet overvejer imidlertid stadig. Provokation Det Konservative Folkepartis kulturordfører, Carina Christensen, ser underskriftsindsamlingen som en ren provokation. »Medieforliget blev fremlagt for et halvt år siden, så partierne har haft rigeligt med tid til at lave eksperthøringer. Det har de ikke gjort, ikke engang i forbindelse med førstebehandlingen af lovforslaget. Der er tale om et totalt hykleri, for i 2000 var de to partier selv med til at haste det seneste medieforlig igennem på kun otte dage. Det ligner desperation«, siger Carina Christensen. Det kommende medieforlig åbner bl.a. for en privatisering af TV 2, som både S og R har været meget imod. Samtidig mener de to partier også, at det er stærkt problematisk, at forliget overlader det fulde programansvar i Danmarks Radio til bestyrelsen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
-
Frustreret økologisk svinebonde: »Mange gange er forbrugerne ikke så oplyste, som vi tror«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







