Næsten ni ud af ti voksne danskere mener, at livet på Jorden har udviklet sig ved naturlig udvælgelse gennem milliarder af år, som beskrevet i Charles Darwins udviklingslære. Halvdelen af dem, nemlig 35 procent, mener dog, at Gud har givet en hånd med, mens andre 40 procent mener, at livet opstod og udviklede sig uden Guds hjælp. Kun en ud af ti voksne danskere tror, at planter, dyr og mennesker er skabt af Gud i deres nuværende form, som det står beskrevet i Bibelen. Det viser en ny undersøgelse baseret på telefoninterview med 1.001 personer over 17 år og foretaget af PLS Rambøll for Jyllands-Posten. Danskerne ser dermed ud til at læne sig langt stærkere op ad Darwins udviklingslære end amerikanerne. USA og Skabelsen I USA viste en gallupundersøgelse i 1999, at ikke færre end 47 procent mener, at Gud skabte mennesket i sin nuværende skikkelse inden for de seneste 10.000 år, som det står beskrevet i Bibelens skabelsesberetning. Fire ud af ti amerikanere mener, at mennesket ganske vist er udviklet over millioner af år, men at Gud har styret processen, og kun ni procent af amerikanerne mener, at mennesket er skabt ved naturlig udvælgelse uden Guds hjælp. Bibelen i naturvidenskabelige fag Den nye danske undersøgelse er foretaget i forbindelse med debatten om, hvorvidt kristne skoler og gymnasier skal have lov at inddrage Bibelen i de naturvidenskabelige fag. Det ser der ud til at være delte meninger om. I undersøgelsen svarede 45 procent af de adspurgte nej til, at de kristne skoler skal have frihed til at bruge Bibelens ord i de naturvidenskabelige fag, mens 41 procent sagde ja. Når spørgsmålet var, om de kristne gymnasier skulle have lov at inddrage Bibelen i den naturvidenskabelige undervisning, var der næsten lige så mange for som imod, nemlig 42 procent for og 43 procent imod. Lidt flere kvinder end mænd var parate til at tilstå skolerne muligheden for at inddrage Bibelen i undervisningen i de naturvidenskabelige fag.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








