Det største og mest prestigefyldte byggeri i nyere tid herhjemme har skiftet udseende igen. Den omstridte facade på det kommende operahus i Københavns Havn er mindre end en måned efter A.P. Møller Fondens offentliggørelse af det, der blev præsenteret som den endelige udformning, blevet ændret. Det er tilsyneladende sket efter pres fra projektets arkitekt, en vred og frustreret Henning Larsen, der ikke kunne acceptere fondens løsning. Truede med at trække sig Henning Larsen har ifølge flere kilder truet med at trække sig fra projektet, hvis A.P. Møller Fonden på flere områder afviste hans intentioner. Udformningen af facaden var et af de afgørende stridspunkter, der har skilt bygherre og arkitekt, men det var en tilfreds Henning Larsen, der i går på Dokøen gennemgik den fornyede model af operahuset for tre medlemmer af Akademirådet. Rådet havde selv meldt sig som aktive på banen med en henvendelse til A.P. Møller Fonden og en anmodning om at blive orienteret om udviklingen af operabyggeriet. Selv har Henning Larsen i sin kontrakt med fonden bundet sig til ikke at udtale sig om byggeriet overhovedet, men ifølge arkitekt Boje Lundgaard fra Akademirådet var han glad, da han i går mødtes med kollegerne og A.P. Møller Fondens talsmand, direktør Bo Wildfang. »Henning Larsen bekræftede over for mig, at han nu er tilfreds med facaden. Den er blevet mere transparent«, siger Boje Lundgaard. Med var desuden arkitekterne Tage Lyneborg og Karen Zahle, der er Akademirådets præsident. Det fungerer som statens rådgiver i kunstneriske spørgsmål. Møder bag smækkede døre Forud er der bag smækkede døre foregået en ofte hidsig diskussion om åbenhed over for lukkethed og hvem, der skulle bestemme hvad. A.P. Møller Fondens udgangspunkt var et ønske om en forholdsvis lukket facade, mens ideen i lokalplanen og hos Henning Larsen er, at den skal være lys og let og åbne sig mod havnen. På det punkt havde han et langt stykke ad vejen opbakning fra Københavns stadsarkitekt, Jan Christiansen. Henning Larsen selv var bortrejst, da direktør Bo Wildfang på hasteindkaldte møder 17. oktober glædede sig over at kunne præsentere en stor model af operahuset, som det ville komme til at tage sig ud udadtil. Den mægtige, buede glasfacade blev på grund af sine store, vandrette metal-lameller i folkemunde hurtigt døbt 'brødristeren' og 'kølergitteret', og det var, som det hed fra en fåmælt repræsentant fra Henning Larsens Tegnestue, ikke tegnestuens ønskeprojekt. I den nye, bearbejdede version, som Henning Larsen nu skal have accepteret, er lamellerne ifølge Boje Lundgaard gjort mindre kraftige og førstesalen mere åben. Den øvre del er stadig lamelstribet. Karen Zahle ønskede tirsdag ikke at kommentere ændringerne: »Vi skal drøfte sagen igennem i de nærmeste dage, og derefter vil vi komme med vores vurdering i en udtalelse«, siger hun. »Rådet har henvendt sig til hr. Møller med et ønske om at se modellen og få en orientering, og derfor fik det en invitation«, siger Bo Wildfang. Mc-Kinney Møller blander sig Rådets bekymring blev vakt, efterhånden som billederne af operahuset fjernede sig mere og mere fra de oprindelige skitser, der dannede baggrund for rådets anbefaling af, at regeringen tog mod A.P. Møller Fondens gave. For anbefalingen talte også, at Mærsk Mc-Kinney Møller valgte Henning Larsen som arkitekt. Uoverensstemmelserne og kemien mellem de to har ifølge kilder undervejs udviklet sig, så de ikke gerne sidder ved samme forhandlingsbord. Mærsk Mc-Kinney Møller ikke blot følger, men blander sig aktivt i beslutningsprocessen.

Hvornår har Henning Larsen og Mærsk Mc-Kinney Møller sidst deltaget i samme møde? »Hvem, der deltager i møderne, betragter vi som et internt anliggende«, siger Bo Wildfang.

Er det korrekt, at Henning Larsen har nævnt muligheden af, at han vil trække sig, hvis fonden ikke viser større lydhørhed og på flere punkter i højere grad efterkommer hans ønsker? »Hvad der bliver talt om mellem bygherre, arkitekt og rådgivere, betragter vi som et internt anliggende«, siger Bo Wildfang. En anden knast i forholdet opstod, da Mærsk Mc-Kinney Møller ønskede at inddrage sin personlige rådgiver, billedkunstneren Per Arnoldi, i den indvendige udsmykning af operahuset. Henning Larsen havde foreslået kunstneren David Hockney, men det valg blev pure afvist.