Den danske filminstruktør Lars von Trier er gået på jagt i USA efter stjernenavne til sin kommende engelsksprogede film 'Manderlay', og muligvis kan der blive tale om en fortsættelse af et samarbejde med den australske skuespiller Nicole Kidman. Hun spiller hovedrollen i den færdigoptagne 'Dogville', der ventes at få premiere på filmfestivalen i Cannes til sommer. Fejlcitat I det amerikanske filmmagasin Variety citeres Zentropas direktør, Peter Aalbæk Jensen, for at sige, at Nicole Kidman har sagt ja til at spille med i de to næste film af Lars von Trier. Via mobiltelefon fra Milano i Italien benægter Peter Aalbæk Jensen imidlertid over for Politiken, at han har udtalt sig sådan. »Det kommer overraskende for mig, at Nicole Kidman skal være med i 'Manderlay'. Den handler om negre, og mig bekendt er Kidman en rødblond hvid kvinde. Men måske har hun konverteret sig selv«. 'Intet er sikkert' Fra Frankrig bekræfter den kommende films producer, Vibeke Windeløv, at hun på Lars von Triers vegne har været en tur i USA for at forhandle med skuespillere til rollerne i 'Manderlay', som bliver nr. to i en USA-trilogi og en slags opfølger til 'Dogville'. »Men intet er konfirmeret, og ingen kontrakter er underskrevet på nuværende tidspunkt. Jeg kan derfor ikke nævne navne«. Men når der er tale om en opfølger til 'Dogville' kunne man vel forestille sig, at Lars von Trier var ude efter de samme skuespillere, herunder ikke mindst Nicole Kidman? »Du har lov til at forestille dig alt muligt, men jeg kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt. Heller ikke om handlingen i 'Manderlay'. Lars skriver stadig på manuskriptet, og vi venter først at starte optagelserne i sommeren 2003«, siger Vibeke Windeløv. Inspireret af sørøver-Jenny Der er heller ikke sluppet meget ud om handlingen i 'Dogville'. Nicole Kidman skulle spille en uskyldig fremmed, Grace, der ankommer til en lille amerikansk by og får rusket op i en række fordomme. Lars von Trier har dog oplyst, at handlingen er inspireret af Bertolt Brechts vise om sørøver-Jenny i skillingeoperaen 'Laser og pjalter'. I visen er Jenny en fattig tjenestepige, der får hævn for ydmygelser, da et piratskib med 50 kanoner jævner byen med jorden.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Live: Jeg vil bruge min vetoret, siger Trump til Fox
-
Analyse: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.