Folketeatrets bestyrelse har igen taget kontakt til skuespilleren og instruktøren Jan Hertz for at få ham til at overtage direktørposten på det økonomisk trængte teater. Hvis forhandlingerne med Hertz mislykkes, overvejes det at lukke teatret i Nørregade i hele næste sæson for at få overblik over situationen. Næstformanden for Folketeatrets bestyrelse, advokat Lennart Ricard, bekræfter, at der på ny forhandles med Jan Hertz, som ellers tidligere sagde nej til jobbet, fordi han fandt vilkårene uacceptable. Bestyrelsen har sendt et fortroligt udspil til Teaterudvalget under HUR om forhandlingerne med Jan Hertz. Ledelseskrise Ledelseskrisen på Folketeatret var også et centralt punkt, da Teaterudvalget mandag holdt møde. Såfremt Jan Hertz fortsat ikke er at finde i teaterchefstolen, bliver det ansættelsesudvalg, der enstemmigt pegede på Jan Hertz, indkaldt igen for at finde en løsning. 'Økonomien gør at få vil kunne klare opgaven' Formanden for Teaterudvalget, Mona Heiberg (S), erklærer dog på forhånd, at det ud over Hertz bliver vanskeligt at finde teaterchefkandidater i det felt på 21 ansøgere, der lagde billet ind på direktørposten på det 157-årige teater. Den kommende chef skal bl.a. forholde sig til, at teatret i øjeblikket har oparbejdet et underskud på otte mio. kr., som teatret selv skal høvle af. »Der er masser af talent i ansøgerbunken, men på grund af teatrets dårlige økonomi er det meget få af dem, der vil kunne klare opgaven. Jeg kan ikke komme i tanke om andre end Jan Hertz med hans brede erfaring«, siger Mona Heiberg, der afviser, at Teaterudvalget kan komme det betrængte teater til hjælp. »Vi har ingen penge at gøre godt med«, siger teaterformanden, der ikke ønsker at kommentere forlydender om, at man overvejer en sammenlægning af Folketeatret og Nørrebros Teater. 'Gladsaxe også lukket i en periode' Hendes holdning er dog, at det - hvis alt andet glipper - snarere er en mulighed at lukke Folketeatret i næste sæson, så man kan få tid til at tænke sig om, før en ny teaterordning for hovedstaden træder i kraft i sommeren 2005. »Vi lukkede også Gladsaxe Teater ned i en periode. Det giver arbejdsro, og vi ville naturligvis også spare penge til et helt års drift af teatret«, fastslår Teaterudvalgets formand. Fra anden side forlyder det, at det også skulle være på tale at lade Det Danske Teater, som i dag virker som fuldtids turnéteater, rykke ind på Folketeatret. Det var mandag ikke muligt at træffe teaterchef Waage Sandø for en kommentar
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







