Efter mere end halvandet års forberedelse fik omkring 7000 danskere i dag en ny avis med posten. 'Dagen', som avisen hedder, skal ifølge avisens redaktør Kresten Schultz Jørgensen være Danmarks nye internationale avis og retter sig mod 'moderne individualister'. Ikke alle var dog lige begejstrede, da de efter flere ugers hemmelighedskræmmeri endelig kunne få lov til at læse den nye avis. Kommunikationsrådgiver: Dagen mangler frækhed og dybde »Jeg er lidt skuffet, fordi avisen har haft nogle gode takter og et grundigt koncept, men i sin første udgave mangler den sjæl, frækhed og dybde, den er lige på kanten til at være blodløs«, siger kommunikationsrådgiver Henrik Byager til Ritzau. Han påpeger, at avisen mangler historier, der definerer avisen og viser abonnementerne, hvorfor de skal vælge netop Dagen. Henrik Byagers skuffelse over den nye avis er dog ifølge medieprofessor Anker Brink Lund lidt for tidlig. Han mener, at avisen først kan bedømmes, når den har været på gaden over en længere periode. Anker Brink Lund tvivler dog på, at avisen vil overleve i længden. Medieforsker foreslår færre udgivelsesdage »Netop fordi ambitionerne er høje og ressourcerne begrænsede, tvivler jeg på, at man kan holde det journalistiske niveau i længden. Og jeg tvivler endnu mere på, at de travle og forkælede købere, avisen har som målgruppe, er villige til at ofre mere end danskernes gennemsnitlige 23 minutter på avislæsning til hverdag«, siger Anker Brink Lund. Anker Brink Lund foreslår, at avisen kun udkommer hver anden dag i stedet for de planlagte seks dage om ugen. De færre udgivelsesdage skal give avisens læsere mulighed for at fordybe sig i avisen og støtte ideologien bag avisen; nemlig at det tidsaktuelle er mere vigtigt end det dagsaktuelle, siger Anker Brink Lund. Redaktør: Anderledes avis med økonomi til at klare midlertidigt underskud Avisens redaktør, Kresten Schultz Jørgensen, har inden den 32-sider tykke avis i dag udkom, netop slået på avisens anderledes vinkel på historierne og understreget, at avisen vil vægte historier om 'i morgen med 60 procent og historier fra i dag med 30 procent, mens det allerede skete kun skal fylde 10 procent af avisen'. Avisen har budgetteret med et underskud de to første leveår og regner med at det første års underskud vil ligge på omkring 25 millioner kroner. Udgiveren har fået seks millioner kroner af Dagspressens Finansieringsinstitut samt en kaution på fire millioner kroner. Derudover har Peter Linck, direktør i Atlas Publishing - selskabet bag Dagen, skudt 16 millioner kroner i projektet, mens et lignende beløb finansieres af banklån.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Jeg får at vide, at jeg kan dø på operationsbordet«: Henrik Qvortrup angrebet af kødædende bakterie
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Stefan Hermann
Kronik af Johanne Schmidt-Nielsen
Per Frederiksen og Per Frederiksen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







