Amerikanerne hader advokater. Alligevel placerer de frejdigt medlemmer af standen i helterollen i det ene retssalsdrama efter det andet. 'Ally'. 'Advokaterne'. 'Law & Order'. 'Perry Mason'. 'Forsvarerne'. Film som 'Et spørgsmål om ære'. En hvilken som helst John Grisham-filmatisering. Dramatisk guf Sagen er, at der er dramatisk guf i advokatdramaerne, hvis kerne er retfærdighed, hvis dramaturgi er retssalens ældgamle ritualer og hvis højdepunkt er givet på forhånd: 'Vi, juryen, kender den anklagede skyldig- uskyldig'. Danskerne kender derfor langt mere til det amerikanske retssystem end til det danske. Sådan skal det ikke længere være, hvis det står til TV 2's dramachef Adam Price og holdet bag en ny advokatserie, 'Forsvar', der får premiere om et år. Price, der som jurastuderende havde sin gang i Københavns Byret, har længe været fascineret af ideen om at lave retssalsdramaet på dansk og har krævet, at forfatteren til 'Forsvar' ikke amerikaniserer forholdene. »Det skal handle om det danske retssystem og retsdemokrati, og de ting, vi viser, skal være virkelige. Men selvfølgelig presser vi virkeligheden til den yderste grænse og trækker essensen ud af den. Sådan er al god dramatik«, siger Price. Idealistisk advokatfirma 'Forsvar' handler om et idealistisk advokatfirma, der specialiserer sig i at optræde som forsvarere i strafferetssager. Firmaet er ledet af den Thomas Rørdam-agtige Mikael Frank, og hans medarbejdere spænder fra den retskafne tidligere politimand CC og det blødende hjerte Malene til den anløbne opportunist Leo. I rollerne ses garvede kræfter som Lars Brygmann, Troels Lyby, Anette Støvelbæk og Jesper Lohmann. Scenerne foregår i forsvarerens kontor og sale i byretten, landsretten og dommervagten, der i øjeblikket er ved at blive bygget op som kulisser. 'Talrige udfordringer' Men kan man overhovedet lave et retssalsdrama i socialdemokratiske Danmark? Har man befundet sig i en dansk retssal, ved man, at forestillingen er underlig udramatisk, administrativ og eccoskoformet. »Der er talrige udfordringer«, fortæller medforfatter Lars Kjeldgaard. »Spillet i en dansk retssal er på overfladen enormt statisk. På det fysiske niveau, så vandrer forsvarer og anklager ikke rundt i lokalet, og man rejser sig ikke op. Sproget er langt mindre dramatisk, og spillet mellem forsvarer og anklager er overfladisk set mere afdæmpet, men dykker man ned i det, sker der ting under overfladen. De fysiske rammer er også meget institutionsagtige. Dommervagten ligner et socialkontor. Og så er der en meget jovial stemning af samarbejdsvillighed. Det får klienten til at slappe af, når dommeren siger 'du' til ham og spørger, hvor mange øl han drak. Så klienterne får et chok, når hammeren falder«, siger Kjeldgaard, der i sin research overværede en sag, hvor den anklagede hjalp anklagerne med at fotokopiere bevismateriale og uddele det i retten. Fældende dokumenter, der var med til at give ham ti års fængsel for heroinsmugling. Ingen amerikanske trick I danske sager kan en forsvarer heller ikke bruge de velkendte og dramatisk potente amerikanske trick som at introducere et overraskende vidne, lave sin egen efterforskning eller sætte et alternativt ekspertvidne i vidneskranken. Udfordringen for forfatterne har været at stramme fortællingen fra retssalen op og finde en måde, hvorpå man kan vise, at det, der foregår, rent faktisk er dramatisk. I en retssal står folks tilværelse på spil mere end måske noget andet sted i det danske samfund. Derfor faldt valget også på strafferet (frem for civilret, sådan som det ses i 'Ally'). Der står der mest på spil, og i Danmark er det anklageren, der har langt det meste at skulle have sagt, alene af den grund at politiet både står for at føre sag og efterforske sagen. Dramaturgiske begrænsninger »Forsvaret står på et meget spinkelt grundlag, uden resurser og uden at kunne føre sagerne på sin egen måde. Det er altid mere interessant og dramatisk kraftfuldt at lave en historie om nogen, der har det svært og har ryggen mod muren«, siger Kjeldgaard. Instruktør Niels Arden Oplev glæder sig ligefrem til at arbejde under de dramaturgiske begrænsninger, et dansk retssalsdrama giver. 'Forsvar' skal leve på fremragende dialog og fortættet skuespil. »Jeg er så træt af den rodede danske stil med håndholdt kamera og mudrede billeder. Nu har vi prøvet det, nu er det på tide at finde tilbage til en mere traditionel fortælleform«, siger Oplev, der tidligere blandt andet har instrueret afsnit af 'Taxa' og 'Rejseholdet'.