På Mungo Park teatret i Allerød er en trist stemning som følge af politisk modvilje til at give teatret ekstramidler nu afløst af stor glæde, efter at et flertal i Frederiksborg Amtsråd har øget bevillingen til egnsteatret i Allerød. Med tilsvarende ekstramidler fra både kommune og stat stiger Mungo Parks tilskud næste sæson fra 2,8 til 4,8 mio. kr. Det er en glad teaterchef Peter Reichhardt, der nu får lejlighed til at udfolde sine visioner om et nyt, moderne egnsteater i Nordsjælland. »Der vil blive spillet betydeligt mere teater. Vi forpligter os til at spille tre i stedet for to forestillinger pr. sæson, og vi kan fremover lave teater hele året. Mungo Park kan fastansætte medarbejdere. Vi vil styrke samarbejdet med netværket på skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Vi satser på øget kontakt med erhvervslivet, hvor vi som teaterfolk måske kan bidrage til løsning af interne konflikter. Og børneteatret skal også styrkes på Mungo Park. Vi skal være et kunstnerisk mere mangfoldigt teater, og i det hele taget ønsker vi at blive ekstra synlige«, siger Peter Reichhardt. Grundlagt af Dr. Dante Teaterhuset på Fritz Hansensvej i Allerød blev i 1985 skabt af teatergruppen Dr. Dante under ledelse af Nikolaj Cederholm. I 1992 overtog Lars Kaalund styret og omdøbte stedet til Mungo Park. Efter en kort periode med Klaus Bondam i chef-stolen er Mungo Park siden 1998 bestyret af Peter Reichhardt, der for to år siden stod for en gennemgribende ombygning af teaterhuset for 12 mio. kr. I de seneste 17 år har en lang række af de yngre skuespillere, der i dag står i forreste række i dansk teater og film, trådt deres kunstneriske barnesko i teatret i Allerød. »Det er en historisk tid for Mungo Park. Det er et teater, der er opfundet af sig selv og vokset op gennem asfalten - og ikke efter en politisk beslutning«, fastslår Mungo Parks direktør. V, K, R sikrer ny bevilling Tidligere i år var Allerød byråd med på at give byens egnsteater en større bevilling, men planen stødte på modstand i amtsrådet. Et flertal af V, K og de radikale sikrer dog den nye bevilling på anbefaling af viceamtsborgmester Eva Nejstgaard (K), der også er borgmester i Allerød. Borgmester Eva Nejstgaard måtte kæmpe hårdt for en øget bevilling til Mungo Park - også blandt sine borgerlige meningsfæller. »Allerede i 1996 besluttede man, at Frederiksborg Amt skulle være et kulturlokomotiv, men man har desværre ikke gjort ret meget andet end at spare på netop dette område. Kulturen er dog lige så vigtig som at trække vejret, og Mungo Park er amtets eneste egnsteater. Det er i de seneste år blevet udvidet og bygget om, så dette hus skal naturligvis bruges optimalt«, siger Eva Nejstgaard.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Han nægter at lade sig betjene på engelsk, når han går på restaurant i Danmark
-
Ny måling: Danskernes tillid til ét europæisk land er femdoblet
-
Kong Carl Gustaf: »Jeg tror ikke, at hun magtede det, der skete«
-
Rejsebureau om turismen på elsket tropeø: »Det er gået helt bananas«
-
Wegovy, jeg slår op
-
Derfor lukker festival: »Det er sværere i København, end vi havde forventet«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








