Det faglige niveau skal højnes og gøres mere erhvervsorienteret på en række af landets kunstneriske uddannelser. For at skaffe penge til det, skæres der bl.a. ned i antallet af nye studerende. I alt 90 pladser fjernes, hovedsagelig på arkitekt- og designskolerne. Det fremgår af et oplæg til en flerårig politisk aftale om de kunstneriske uddannelser, som kulturminister Brian Mikkelsen (K) fremlagde tirsdag. 'Vigtigt med et job bagefter' »Som en borgerlig regering vil vi gerne have, at flest mulige kunstnere kan leve af deres kunst. Kulturpengene skal bruges til dem, der ikke kan klare sig selv. Det faglige indhold i uddannelserne er selvfølgelig vigtigt, men det er også vigtigt, at de studerende kan få et job bagefter. Man skal ikke være så jomfruelig og bange for at komme ind i den kommercielle verden. Vi skal være bedre til at forberede de unge på det«, sagde Brian Mikkelsen i går på et pressemøde. Og trods de ideologiske undertoner ser det ikke ud til, at han vil få større besvær med at realisere sin omlægning af de kunstneriske uddannelser, der omfatter områderne arkitektur, design, billedkunst, konservering, film, teater og musik samt Danmarks Biblioteksskole. Positiv modtagelse Både på skolerne og blandt politikere er der en positiv holdning til forslaget. Pengene til omlægningerne - i alt 266,1 mio. kr. over de næste fire år - findes med 170,8 mio. fra indefrosne besparelser på skolerne og med de 95,3 mio. kr., der spares ved at optage færre studerende. Skolernes samlede budget er i år på ca. 780 mio. kr. med i alt 6.170 studerende. Har ønsket ændringer i flere år Formanden for rektorkollegiet på de kunstneriske uddannelser, rektor for Kunstakademiets Arkitektskole, Sven Felding, siger til Politiken, at rektorerne »i meget høj grad er positive« over for ministerens oplæg. »Alle hans forslag til forbedringer kan vi kun gå ind for. Det er områder, vi selv i flere år har ønsket ændringer på, og vi ser heller ikke noget forkert i at reducere antallet af nye studerende. Der har inden for de seneste ti år været en voldsom udvidelse af nye studerende (fra ca. 1.000 nye årligt til ca. 1.450, red.) og det har betydet, at vi er ved at støde mod både et talent- og afsætningsloft. Det eneste lidt problematiske ved oplægget er, at der nok er afsat for få penge til at bringe it-området på omgangshøjde med det niveau, erhvervslivet er på«, siger Sven Felding. Positivt S På et møde tirsdag med Folketingets kulturordførere tog ministeren en første snak om den nye uddannelsesplan. Socialdemokraterens kulturordfører, Mette Frederiksen, mener, at der er tale om et godt oplæg til en forhandling om en politisk aftale. »Ministerens forslag ligger i klar forlængelse af, hvad vi selv har spillet ud med af ønsker til forbedringer af uddannelserne. Derfor er vi positive«, siger Mette Frederiksen. SF stort set positive SF's Ole Sohn kan også se konturerne til »en fornuftig aftale«, men der er dog nogle punkter, han godt vil gå lidt dybere ned i: »Jeg kan f.eks ikke lide, at ministeren konsekvent først nævner erhvervslivet og først dernæst siger kultur. Hvor erhvervsorienteret skal kunsten være? Det skal vi vist lige se noget nærmere på«, siger Ole Sohn.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
tema







