»Jeg har ikke noget at sige. Jeg giver ikke flere interview. Gå med jer«, lød det fra en vred og meget bestemt Kurt Trampedach, da Politiken torsdag mødte ham. Og han begrundede sin afvisning med, at det i både presse og tv mere eller mindre indirekte er blevet antydet, at han selv er skyld i eller direkte har påsat den brand, der natten til tirsdag totalt hærgede hans atelier i et gammelt baghus på Østerbro i København. Selv mener han, at nogle mennesker vil ham til livs. For ca. en måned siden nedbrændte en del af hans ejendom i de franske Pyrenæer, hvor han normalt bor. I 1983 blev hans atelier i København raseret af ild. Værker kan ses i Forum To af den danske kunstners arbejder fra henholdsvis 1975 og i øvrigt 1983 kan ses på Kunstmessen, der åbnede i Forum torsdag. Den varer weekenden over og byder på udstillinger og salgsnumre fra et stort antal af landets gallerier. Det er tiende gang, den finder sted. Værkerne af Kurt Trampedach kan ses i Gallerihusets stand. Det drejer sig om en sovende figur i en stol, der i naturlig størrelse er en form for selvportræt ligesom det meget store maleri på væggen ved siden af. Pris henholdsvis 350.000 og 500.000 kroner. For 20 år siden kunne det købes for en tyvendedel, mener Jan-Erik Nielsen fra Gallerihuset. Han bedyrer, at de to Trampedach-ting ikke er kommet med på grund af den seneste tids omtale af kunstneren. Intet nyt om årsagerne I forbindelse med den aktuelle brandsag var vicekriminalkommissær Preben Kristensen fra politiets brandafdeling i København torsdag i kontakt med sine franske kolleger, men endnu kan der ikke siges noget om årsagerne til de to brande. De efterforskes dog indtil andet er bevist med udgangspunkt i, at de er påsatte. En lettere desperat Kurt Trampedach vendte torsdag tilbage til den udbrændte adresse, der har været hans lejebolig og arbejdsplads, når han er i Danmark. Hjemmet ubeboeligt Han kunne ikke komme ind. Dels har politiet lukket det af, dels vil ejendommens ejere ikke risikere, at Kurt Trampedach kommer til skade. Huset, der på førstesalen rummede et atelier og et lille soveværelse og underetagen køkken og stue, er, som nogle siger, ikke længere egnet som menneskebolig. Huset står foran en kostbar renovering. Et af Kurt Trampedachs problemer er, at han skal finde et andet sted at male. Arbejdet med kunsten er en af hans udgangsveje af de kriser, han psykisk ryger ind i, fortæller bekendte.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Ung kvinde: Der er gået noget helt galt med de danske mænd
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand