Den 45-årige franske bestsellerforfatter Michel Houellebecq er kendt for næsten aldrig at tale, og selv i interview forholder han sig tavs det meste af tiden. Men modstandere og tilhængere af kultforfatteren brugte derimod både højtråbende og slående argumenter, da retssagen mod ham for fornærmelse af islam åbnede i går i Paris. Beundrere i Front National Hans mange beundrere råbte »Ytringsfrihed«, »Ytringsfrihed«, da retsmødet blev indledt, og under skjorter og trøjer bar de T-shirts med indskriften: 'Marianne er voldtaget' med henvisning til symbolet for den franske republik, et kvindeansigt med navnet Marianne. En gruppe fra det højrepopulistiske parti Front National trængte ind i salen iført trøjer, hvor Marianne var kneblet. Kontroversielle udtalelser Årsagen til uroen er den sag, en række muslimske organisationer, herunder World Islamic League med basis i Saudi-Arabien samt moskeerne i Paris og Lyon, har anlagt mod ham. Efter udgivelsen af sin seneste roman, 'Plateforme', fremsatte Houellebecq i et interview i det litterære tidsskrift Lire en række kontroversielle udtalelser om islam. »Det er sandsynligvis den mest idiotiske af alle religioner. Når man læser Koranen, er man ved at bryde sammen«, sagde han, og en af hovedpersonerne i 'Plateforme' føler et »anfald af glæde«, hver gang en »palæstinensisk terrorist« bliver dræbt. Provokation I andre blade har han ifølge sagsøgerne, herunder også den franske Liga for menneskerettigheder, fremsat udtalelser, der kan anspore til had mellem racerne, som det hedder i en af klagerne. Sagerne deler de intellektuelle i Frankrig. Mange mener, at Houellebecq, hvis bøger nærmest har kultstatus, helt unødigt har provokeret de hundredtusinder af muslimer, der bor i Frankrig. Andre advarer mod, at muslimske grupper, der ikke selv viser den store religiøse tolerance, nu forsøger at knægte ytringsfriheden. Et af den franske republiks principper er netop religionsfrihed og retten til at kritisere også religioner og trossamfund. Muslimer: Udtalelser er fornærmende Men det handler ikke om at knægte ytringsfriheden, siger rektoren for moskeen i Lyon, Kamel Kabtan. »Vi er for ytringsfrihed, men ikke for retten til at fornærme befolkningsgrupper«, siger han. To af Michel Houellebecqs bøger, 'Elementarpartikler' og 'Udvidelse af kampzonen', er oversat til dansk.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Disse 5 fødevarer skal du spise for at holde tarmen sund
-
DR-vært var tydeligvis utryg ved gæstens insisteren på nuancer
-
Et toporkester faldt fra hinanden
-
Det er at lukke øjnene, når vi nægter at erkende, at det har noget med etnicitet at gøre
-
Jeg ringede til firmaet bag Aula for at høre, om Moderaternes påstand virkelig er sand
-
Her er kommunerne med de største prisstigninger – særligt ét område overrasker
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Ida Strand
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce