Målet var tilsyneladende valgt ud på forhånd, da et vindue natten til søndag blev brudt op i Michael og Anna Anchers Hus i Skagen. En hundepatrulje nåede frem blot tre minutter efter at alarmen lød, men da var museet blevet to værdifulde malerier fattigere. Sølvbryllupsgave Det ene, 'Solopgang over Skagen By', er malet af Laurits Tuxen i 1905. Det var en gave til Anna og Mikkel, som Michael Ancher blev kaldt. En dedikation, som Tuxen har ridset i malingen, vidner om, at maleriet blev givet i anledning af parrets sølvbryllup. Det andet, der har titlen 'Gadekær i Baldersbrønde', er malet af L.A. Ring i 1907. Malerier for flere hundrede tusinde kroner »Jeg kan kun sige, at de to billeder er adskillige hundrede tusinde kroner værd. De er unikke, fordi museet viser Michael og Anna Anchers private samling. Det er som at besøge deres hjem. Billederne er hængt op i galleristil, sådan som parret selv havde anbragt dem, og gerningsmanden er åbenbart primært gået efter værket af Tuxen. Det kan vi se af den måde, nogle stålwirer, der holder billederne sammen, er blevet klippet over på. Maleriet af Ring kan være røget med i købet«, siger museumsleder Grethe Skovmand. Hun mener, det vil være svært at afsætte de to malerier. Billeder af dem er sendt ud over Interpol til bl.a. auktionshuse. Spor efter gerningsmænd endte blindt Politiets hundepatrulje kunne følge sporene efter gerningsmanden eller -mændene gennem byen ned til havneområdet. Her forsvandt det. Sagen efterforskes af kriminalpolitiet i Frederikshavn. Michael og Anna Anchers Hus åbnede som museum i 1967. Parrets datter, Helga Ancher, der var ugift og barnløs, ønskede, at det skulle åbnes for offentligheden og testamenterede det til en privat fond. Helga Ancher døde i 1964. Ægteparret Anchers private samling omfattede i alt 240 værker.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.







