Forbrugerklagenævnet vil hastebehandle klagerne over BilletNet efter den krakkede Wig Wam Tour, så sagen kan afgøres i løbet af en måned. 9.000 mennesker kan ikke få deres penge for billetterne til turneen retur, og i sidste uge besluttede Forbrugerklagenævnet derfor at undersøge klagerne. Ens billetter »Vi har fået henvendelser fra folk med billet i sagen og behøver ikke flere klager nu for at rejse sagen, da billetterne jo er ens. Vi håber at have en afgørelse om en måneds tid, og skulle vi give klagerne ret, må BilletNet vurdere, om de vil give folk deres penge tilbage. Vil de ikke det, er der åbent for retssager«, siger Charlotte Lemche fra Forbrugerklagenævnet. Det er den private organisation Forbrugerrådet, som har opfordret det statslige Forbrugerklagenævnet til at gå ind i sagen. »Der står netop bag på billetterne fra BilletNet, at de kun refunderes i tilfælde af aflysning. Det kan jo ikke være mere tydeligt. Men hvis ingen vil tage det alvorligt, er det klart, at forbrugerne er forvirrede. Skulle det gå så galt, at folk ikke kan få deres penge tilbage, kan vi kun håbe, at vi trods alt har været med til at presse så meget på, at det fremover bliver mere betryggende og overskueligt for billetkøberne«, siger Christian Egeskov, jurist i Forbrugerrådet. Rock On lukker fredag Den krakkede telttur fører nu til, at et af Danmarks tre store musikbureauer, Rock On ApS, lukker på fredag, hvor de syv ansatte også er afskedigede. »Jeg kan ikke gøre andet i denne situation. Jeg arbejder videre på at skaffe alle folk deres penge og selv finde en fremtid. Der er to muligheder - enten at starte et nyt firma eller blive ansat et sted. Det håber jeg at afklare i løbet af ugen. Under alle omstændigheder er jeg forpligtiget til at følge denne sag til dørs, hvilket kan tage mange måneder«, siger bureauets direktør og arrangør af Wig Wam Tour, Niels Lindgreen. Tirsdag formiddag skal Sø- og Handelsretten i København tage stilling til, om betalingsstandsningen i Rock On skal fortsætte, eller om bureauet skal erklæres konkurs. De 233 kreditorer, der mener at have penge til gode i Wig Wam Tour, har frist i tre måneder til at gøre deres krav op.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Klumme af Anders Jerichow
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce







