»Folk er ikke så dumme, som man gør dem til«, sagde PH. Men på trods af lampeåndens og legebarnets flatterende ord kan nogle alligevel have lyst til at blive lidt klogere. Det får de chancen for fra næste måned, når en ny dokumentarfilmbiograf åbner i kulturcaféen Byens Lys på Halmtorvet på Vesterbro. Hver mandag vil filmfremviserne kaste nye dokumentarfilm op på lærredet, og bagefter vil en smule af den afdøde samfundsrevsers ånd hvile over forsamlingen, når arrangørerne inviterer til debat. 'De handler om noget' »Der er jo det vidunderlige ved dokumentarfilm, at de handler om noget«, siger tilrettelægger af biografens program, Ebbe Preisler, der til daglig er landskonsulent for børne- og ungdomsfilmklubberne og filmproducent. Sammen med filminstruktøren Christian Braad Thomsen og Cecilia Lindin fra European Documentary Network har han valgt film til biografen, der spænder over temaer lige fra Carl Th. Dreyer og Svend Aage Madsen til fodbold og musik. Og den brede vifte af temaer afspejles i filmenes alder, der går fra at være klassikere fra 1940'erne til helt nye produktioner. »Jeg vil ikke sige, vores repertoire har en opdragende effekt, men det er et spørgsmål om, at vi vil lave en kulturcafé. På en måde ser vi os selv som PH's børnebørn. Vi interesserer os for samfundsdebat på en uhøjtidelig måde, og vi vil gerne være med til at skabe en debat uden dogmer, ligesom PH gjorde det«, siger Ebbe Preisler, som mener, at vi mangler den skarpe og friske debatform, PH var garant for. Kulturpersoner indleder Dokumentarfilmene bliver udgangspunkt for diskussioner om både filmenes indhold og form. Filmene kommer ikke til at stå helt alene, for hver aften får debatten et indspark med på vejen, når forskellige kulturpersoner indleder aftenerne med et indlæg om filmene. Men det bliver ikke en foredragsrække for kloge hoveder, skynder arrangøren sig at slå fast. »Der vil være en afslappet stemning. Indledningerne bliver ikke højpandede foredrag af professorer. De bliver af folk, der er inde i deres stof, og som kan snakke frit fra leveren«, siger Ebbe Preisler, der, selvom han har været i dokumentarfilmbranchen i 30 år, håber på at se nye ansigter i biografen. »Jeg tror, der vil komme en række kulturinteresserede, AOF-FOF-agtige mennesker. Men vi tror på, at nogle af alle de unge, som Vesterbro er fyldt op med, også vil finde vej hen til os«, siger han. Vindue til verden Dokumentarfilmene har længe lidt under at være henvist til små biografer og sene sendetider i fjernsynet, så arrangørerne af dokumentarfilmbiografen glæder sig over, at de nu kan være med til at skabe et vindue ud til verden. »Den store seerskare, der er interesseret i at se dokumentarfilm, får næppe lov til at se filmene, når de har så dårlige forhold. Så nok er vi et meget lille sted og et meget lille bidrag, men hellere det end ingenting«, siger Ebbe Preisler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hårdt presset Trump truer Europa med det store brud
-
Hvis du tror, at ulven er jydernes problem, skal du måske tro om igen
-
Obama slår alarm, mens Trump fejrer afgørelse, der vil ændre amerikansk valghandling
-
Morten Messerschmidt: »Virkeligheden er jo, at blå blok tabte valget«
-
De to håndværkere kan næsten ikke overskue, at strækningen er lukket for trafik: »Det her er fuldstændig vanvittigt«
-
Så meget utilfredshed og en guitarsolo mast ind på et minut og 40 sekunder. Det er verdens ottende vidunder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce








