Plan om ny Atlantic Bio på Christianshavn

Lyt til artiklen

Efter 26 års lukning er der nu planer om en genåbning af en af Københavns store gamle biografer - Atlantic Bio på Christianshavns Torv, hvor man kunne lukke et publikum på 838 ind. Så mange bliver der dog ikke plads til i den nye Atlantic Bio, hvis gruppen af lokale borgere, film- og teaterfolk bag projektet får held til at rejse de nødvendige omkring syv mio. kr. »I den gamle biografsal er der et supermarked. Det kan ikke flyttes, men siden lukningen af biografen i 1976 har den 300 kvm. store balkon, der rummede 338 pladser, og det tilhørende operatørrum stået tomt hen. Planen er så, at vi vil indrette en biografsal med 102 pladser og en kombineret teater, -koncert- og biografsal med 148 pladser. Vi tror, at der vil være et stort behov for både en biograf og et teater på dette sted, som er lige over for den nye metrostation, hvor over 60.000 mennesker dagligt vil færdes«, siger Hans Jørgen Rundsten, der er lokal beboer og initiativtager til projektet. Stor opbakning Hans Jørgen Rundsten har ikke blot fået stor opbakning lokalt, også kendte personer som filmproducenten Ebbe Preisler og teatermanden Jesper Klein er aktivt gået ind i projektet og vil stå for henholdsvis biograf- og teaterdelen, når det nye kulturhus efter planerne åbnes i efteråret 2004. Forskellige fonde, Kulturministeriet, Københavns Kommune og Det Danske Filminstitut har fået ansøgninger om støtte. »Det er penge til etableringen, vi står og mangler. Er vi først kommet i gang, skal vi nok klare driften. Med hensyn til biografen er det tanken, at der skal vises kvalitetsfilm fra hele verden, og der skal også være plads til forskellige filmklubber og særlige arrangementer«, siger Hans Jørgen Rundsten. Gik ned i 1976 Atlantic Bio åbnede i 1941 og kørte et bredt repertoire. Nedgangen i 1970'erne i biografbesøget ramte også den store biograf på Christianshavn, og planer om en opdeling i mindre sale nåede ikke at blive realiseret, før nøglen blev drejet om i 1976.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her