Kulturminister Brian Mikkelsens (K) planer om at nedlægge institutionen Novellefilm og i stedet oprette en ny og mere fleksibel rugekasse for filmtalenter har indtil videre fået en overvejende positiv modtagelse blandt politikere, tv-stationer og fra filminstruktører- og producenter. Også rektor for Den Danske Filmskole Poul Nesgaard støtter ideen om en ny ordning. »Novellefilm har da været en smuk og nydelig institution, som har betydet en masse for udviklingen af filmtalenter, men det er altid godt, når tingene kastes op i luften og fordeles på en ny måde. Man tvinges til at tænke anderledes, og det skaber dynamik. Jeg har også forstået det sådan, at det hele bliver mere vildt, eksperimenterende og anarkistisk, og det kan udløse mange spændende ting«, siger Poul Nesgaard, der i øvrigt synes, at både Det Danske Filminstituts og kulturministerens oplæg til en ny filmaftale overordnet set ser fornuftige ud. »Jeg har dog en bøn om, at man ikke bare ender med at tale om spillefilm. De er lokomotivet for den danske filmbranche, ingen tvivl om det, men også de andre filmgenrer som kort- og dokumentarfilm er meget vigtige og må ikke blive glemt, når pengene fordeles«. Skrabede vilkår I Brian Mikkelsens oplæg hedder det, at filminstituttet sammen med tv-stationerne DR og TV 2 opretter en ny, uafhængig rugekasse, der »giver unge uprøvede talenter og de mere erfarne en mulighed for at udvikle sig inden for alle mulige genrer og filmformater, f.eks. spillefilm, kortfilm, dokumentarfilm og novellefilm«. Det er en kraftig udvidelse i forhold til Novellefilm, der har haft et mere fastlåst format med f.eks. film på maksimalt en times varighed. Bevillingsmæssigt lægges der op til nogenlunde samme niveau, som Novellefilm har haft med et samlet beløb på 107 mio. kr. over en fire-årig periode. Filminstituttet skal komme med de 75 mio. kr., mens tv-stationerne, der også har været med i Novellefilm, skal bidrage med hver 16 mio. kr. Filminstituttet forestiller sig ikke luksuriøse budgetter til filmene fra rugekassen. I filminstituttets oplæg til en ny fire-årig handlingsplan hedder det således: »Filmene skal produceres på 'skrabede' vilkår med f.eks. reduceret hold og lave lønninger (filmarbejdernes investering) og med apparatur og øvrige faciliteter til stærkt reducerede priser (producenternes investering)«. Rent administrativt kommer den ny rugekasse til at høre under filminstituttet, men planen er, at der skal ansættes en uafhængig kunstnerisk leder på åremål.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Stor amerikansk avis: »Det ligner et kompromis, som giver Trump en sejr, han kan prale af«
-
Det er en af verdens smukkeste togstationer, men ikke mange ved, at du kan overnatte i bygningen
-
»Vi havde egentlig et meget fint liv. Men så kom der den der dumme, dumme ting«
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Breaking
Kronik af Martin Lidegaard
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Lærke Malmbak