Endelig er der en smule hjælp til de 9.000 mennesker, der igennem BilletNet har købt billet til den skalperede Wig Wam Tour. Forbrugerklagenævnet åbner nu for klager over, at billetkøberne ikke kan få deres penge tilbage hos hverken arrangøren Rock On eller BilletNet. »Vi mener fortsat, at BilletNet er langt ude, når de hævder, at de ikke har ansvar over for deres kunder. Derfor er vi meget glade for, at Forbrugerklagenævnet nu går ind i sagen. Det er trods alt et fremskridt for billethaverne, selv om der kan gå op til et halvt år, før der kommer en afgørelse«, siger jurist Christian Egeskov fra Forbrugerrådet. Forbrugerrådet har presset på Det er det private Forbrugerrådet, som har presset på for at få det statslige Forbrugerklagenævnet til at tage sagen op. Betingelsen for, at nævnet kan gå ind i klagerne er dog, at man har købt billetter for mindst 500 kroner til Wig Wam Tour og at man er i besiddelse af en eller anden form for afvisning af sit erstatningskrav fra Rock On ApS eller BilletNet. Også den administrerende direktør for BilletNet, Erik Lyngsø, glæder sig over åbningen. »Det er en god ide. Hvis det viser sig, at folk er forvirrede over teksten på vores billetter, skal den ændres. Men vi ændrer intet, før vi har set beviser på, at det forholder sig sådan. Jeg køber ikke påstandene om, at man ikke kan finde ud af, hvor man skal få sin billet refunderet. Det er entydigt hos arrangøren. Hvis man betaler for et aftenskolekursus, som derefter bliver nedlagt, sagsøger man jo heller ikke posthuset«, siger Erik Lyngsø. Kan ikke tilbageholde penge Han afviser blankt, at BilletNet fremover kan tilbageholde de penge, man får ind ved billetsalget, indtil et arrangement er gennemført. »Det vil ødelægge de fleste arrangører, at de ikke får penge at arbejde med. For eksempel skulle teatrene jo så spille en forestilling helt igennem sæsonen, før de fik penge. Det er helt uholdbart«, siger Erik Lyngsø. Efter hans opfattelse, vil det ødelægge BilletNet og medføre ekstremt store gebyrer, hvis billetudbyderen fremover skal kunne stille en form for garanti for aflyste arrangementer.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
80 år
Klumme af Anders Jerichow
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch







