Kultur- og Fritidsudvalget i Københavns Kommune afslår at bevilge penge til et jødisk museum. Udvalget holdt møde torsdag, og her var holdningen hos et flertal bestående af alle undtagen Dansk Folkeparti og Venstre, at det ikke kan forsvares at bruge penge på et nyt museum, når flere af hovedstadens andre museer kraftigt trænger til at blive renoveret. På forhånd havde Kultur- og Fritidsforvaltningen anbefalet et nej med samme begrundelse, men kulturborgmester Martin Geertsen (V) var indstillet på at gå imod sin egen forvaltning. Efter planen skal museet indvies til næste forår. Indretningen vil koste i alt omkring 11 millioner kroner. Jøderne havde søgt om ca. to-tre millioner kroner i støtte til museet, og det mener borgmesteren godt, at kommunens budget kan klare og ærgrer sig derfor over afslaget. V: Havde ikke været noget problem »Den pulje, som er til fordeling i forbindelse med budgettet for 2003, er på 1,2 milliarder kroner«, så det havde ikke været noget problem, siger Martin Geertsen. »Jeg har to argumenter for, at man skulle have gjort det. For det første fordi den jødiske historie er interessant, og for det andet vil det trække turister til. Hvis man ser på det jødiske museum i Berlin, så har det jo en kæmpe international tiltrækningskraft, og visionen er, at det skal op i det niveau. At kunne få etableret endnu en turistattraktion i København genererer jo en masse gode turistindtægter«, siger Martin Geertsen. Støttegruppe samler ind Planen om et jødisk museum i København kan sandsynligvis alligevel realiseres, idet en støttegruppe omkring museet har samlet en stor del af pengene ind. Det skal ligge i Christian den IVs galajhus, der er en del af Det Kongelige Bibliotek, og vil skildre den jødiske menigheds 300-årige historie i Danmark.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Korrespondent: Det er en blå bølge, og den er stor
-
Følg midtvejsvalget i USA live
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Han var 29 år, da han begyndte sin gåtur verden rundt. Nu er han 58
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce