En virkelig god sag er en sag, der i kraft af sin indlysende rigtighed så at sige kan fremme sig selv. Men når det er sagt, så skader det aldrig at hjælpe den lidt på vej - for eksempel ved at udnævne en protektor. Og det er netop dagens glade budskab: Bagsiden har fået en protektor, og vel at mærke ikke en hr. hvem som helst! Vi gør nemlig hermed vitterligt: At Dronning Margrethes fætter, Hans Excellence og elefantridder Christian Frederik Franz Knud Harald Carl Oluf Gustav Georg Erik Greve af Rosenborg har sagt ja til at stå i spidsen for »Folkesagen han skal hedde Knud«. Bagsiden har, som vore trofaste læsere vil vide, helt siden Danmarks nye lilleprins så dagens lys den 22. juli ment, at hans forældre, prinsesse Alexandra og prins Joachim (Schackenborg, Møgeltønder), bør kalde ham Knud - og samtidig argumenteret for, hvorfor det forekommer indlysende: Dels er Knud et oldgammelt dansk kongeæt-navn - hele fire monarker har gennem nationens historie båret dette navn - og dels er der siden arveprins Knuds bortgang i 1976 ikke kommet nogen ny Knud til inden for kongehusets rækker. Vor protektor, arveprinsens yngste søn, har med interesse fulgt disse artikler, han er ganske på linje med Bagsiden i dette spørgsmål - og han tøvede da heller ikke et sekund med at sige »ja, selvfølgelig vil jeg det«, da vi spurgte, om han ville stille sig i spidsen for Folkesagen. Samarbejdet blev officielt for et par dage siden ved en mindre højtidelighed i velsignet augustsol på en parkeringsplads i Nordsjælland. Vor protektor, der var feriestemt, var sammen med sin hustru, grevinde Anne Dorthe af Rosenborg, mødt op for at modtage en sæsonbestemt brugsret til skilderhuset »Prins Knud«. Dette skilderhus, som også fungerer som kano, var et af de konkurrerende fartøjer ved den såkaldte sliskesejlads i forbindelse med Gilleleje Havnefest for et par uger siden. At skilderhuset hed »Prins Knud«, var ingen tilfældighed - Bagsiden var nemlig medsponsor. Siden konkurrencen - hvor det stolte fartøj på grund af udefra kommende tekniske problemer fik en lidt uheldig søsætning, men dog fuldførte i fin stil - er ejerskabet overgået til statsautoriseret ejendomsmægler Bertel Krog fra Ejendomsringen i Udsholt, og det var på hans parkeringsplads, ceremonien fandt sted. »Historien er den«, fortæller vor protektor, »at min kone og jeg både fulgte artiklerne i Politiken - vi er jo abonnenter - og selve sejladsen i Gilleleje Havn. Her må jeg som sømand (vor protektor er pensioneret orlogskaptajn, og har i sin sømilitære karriere blandt andet haft kommandoen over minestrygeren Omøsund, red.) nok sige, at skilderhuset aldrig skulle have været søsat ned ad den stejle sliske i opretstående tilstand - jeg sagde helt fra begyndelsen: Det går sgu galt, og det gjorde det. Men bortset fra det er det et dejligt hus og flot lavet, og da min kone og jeg så det stå uden for Krogs ejendomshandel en dag vi kørte forbi - vi har jo sommerhus lige i nærheden - sagde vi til hinanden: Det kunne være sjovt at få det hjem foran Damebygningen på Sorgenfri Slot hvor vi bor, når vi ikke er heroppe. Og sådan begyndte forhandlingerne«, fortæller vor protektor. Disse forhandlinger, som blev ført ansigt til ansigt med ejendomsmægler Krog, havde i begyndelsen et lidt stenet forløb. Sagen var nemlig, at lige så grumme gerne Hans Excellence ville købe, lige så lidt havde mægleren lyst til at sælge. Og hvad gør man så? Man prøver naturligvis at finde en middelvej - man stræber mod konsensus - og en nærmest salomonisk løsning åbenbarede sig ganske uvarslet, da de to i en pause blev enige om at dele en kop øl. »Det blev til en lejeaftale«, fortæller mægleren, og holder kontrakten frem. Ifølge dette dokument skal skilderhuset »Prins Knud«, mod erlæggelse af et ikke offentliggjort vederlag, i perioden 1. oktober til umiddelbart før påske stå på Sorgenfri Slot, hvorefter det returnerer som blikfang foran Krogs forretning. »Det er en genial aftale«, siger vor protektor: »Vi har tre børnebørn - nemlig Anastasia på fire et halvt år, Ludwig på to år og lille Julius, der er godt otte måneder. Nu kan de lege i skilderhuset, når de kommer på besøg, og så skal der nok blive liv i »Prins Knud«. Hvad Folkesagen angår, er Hans Excellence stærkt fokuseret: »For mig er der ingen tvivl om, at den lille prins bør hedde Knud. Det er et godt navn - jo hedder jo også selv Knud, for resten - og bliver jeg spurgt, men det gør jeg ikke nødvendigvis, vil mit råd til prinsesse Alexandra og prins Joachim helt klart være: Kald ham Knud.« I samme moment pointerer vor protektor, at livet med mange gode fornavne ind imellem kan være besværligt på grænsen til det diskriminerende: »Når jeg skal udfylde en blanket, hvor der forlanges fuldt navn, er der jo sjældent plads nok. Når jeg brokker mig over det, er svaret som regel, at jeg da bare kan skrive grev Christian af Rosenborg. Men jeg vil have det hele med - eller kan de jo bare lade være med kræve fuldt navn, skulle jeg mene«. Sammen med vor protektor vil Bagsiden i tiden til 4. oktober, hvor kgl. konfessionarius, professor dr. phil. Christian Thodberg, døber lilleprinsen i Møgeltønder Kirke, virke målbevidst for Folkesagen.