Efter alt at dømme begynder Det Kgl. Teater sin kommende sæson med en tom scene, og skuespilchef Klaus Hoffmeyer var i sort lune, da han kaldte fredagen for »den værste nogensinde i min tid herinde«. Den kontroversielle opsætning af Shakespeares 'Hamlet', der skulle have haft en mongol i rollen som Ofelia, blev fredag aflyst af den schweiziske instruktør Stefan Bachmann. Det skete oven på godt en måneds heftig debat i medierne om det etisk forsvarlige i at bruge en psykisk handicappet kvinde i rollen, og efter at tre af skuespillerne forlod produktionen sidst i juni. Prøver aflyst Prøverne på 'Hamlet' skulle have været genoptaget fredag efter teatrets sommerferie, men Bachmann valgt altså at sige fra. Derfor står Det Kgl. Teater nu med en færdig scenografi, som det ikke kan bruge til noget, og med 40 tomme spilledage, der var reserveret til 'Hamlet', som var udset til at blive en stor succes. Krænket instruktør Bachmanns grund til at trække sig var, at han var »vred og krænket« over, at de tre skuespillere ikke længere ville medvirke, og da han ikke havde tid til at indøve rollerne med nogle nye skuespillere, endsige redigere stykket, således at de tre roller blev udeladt, så valgte han at gå. Og den danske skuespilchef var ikke blind for, at han selv havde spillet fallit, fordi det ikke var lykkedes ham at samle ensemblet om opgaven. Bitter skuespilchef Klaus Hoffmeyer var fredag aften hørligt bitter over enden på al balladen, og han skammede sig over, at »den sorte reaktion« fik held til at jage en instruktør på flugt, som Hoffmeyer vurderer er tidens mest fremragende: »Bachmanns talent er på niveau med Ingmar Bergmans, på teatret endog større, men herhjemme kigger man kun mod England, når man vil se det nye«.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Politiken mener: Lincolns ord vækker genklang efter nattens forløsende valgresultat
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.