Det synkende teater- og billetforetagende Arte snuppede kort efter virksomhedens betalingsstandsning i maj knap 400.000 kroner, som tilhørte tv-stationen TV 2 Lorry. Det mener i hvert fald tv-stationens advokat, som nu har indgivet politianmeldelse mod fungerende Arte-direktør Niels Markussen. »Vores advokat kiggede på det og vurderede, at det her var en bedragerisag af så klassisk karakter, at den kunne optræde i en juridisk lærebog«, siger TV 2 Lorrys direktør Dan Tschernia. Af den anmeldelse, som tv-stationen har indgivet til Københavns Politis bedrageriafdeling, fremgår det, at TV 2 Lorry havde en kontrakt med Arte, der mod et mindre gebyr håndterede de penge, som medlemmerne af TV 2 Lorrys seerklub, Club Lorry, indbetalte. Til formålet var der oprettet en særlig konto i Nordea Bank, hvortil medlemmerne indbetalte deres kontingent. 370.000 kr. er forsvundet Da Arte trådte i betalingsstandsning 3. maj stod der godt 370.000 kroner på kontoen. Og efter betalingsstandsningen fortsatte medlemmerne deres indbetalinger, så saldoen på kontoen 14. maj var kommet op på godt 470.000 kroner. Samme dag hævede Arte, ifølge TV 2 Lorrys advokat, imidlertid hele beløbet, men videresendte kun lidt under 100.000 kroner til TV 2 Lorry. Resten af pengene er tilsyneladende forsvundet. Politi bekræfter efterforskning Københavns Politis bedragerichef Niels Jørgen Abildgaard bekræfter, at man har indledt en efterforskning mod Arte. Endnu er ingen dog blevet afhørt i sagen. »Vi har foreløbig bedt anmelderen om en række yderligere oplysninger«, siger bedragerichefen. Ærgerlig TV 2 Lorry Hos TV 2 Lorry ærgrer man sig over affæren. »Jeg fik allerede i august sidste år på fornemmelsen, at den var gal hos Arte. Vi havde desværre 12 måneders opsigelse på vores kontrakt med dem, så selv om vi opsagde den med det samme, er vi faktisk først kommet ud af samarbejdet nu«, siger Dan Tschernia. Efter den uheldige oplevelse vil TV 2 Lorry fremover administrere seerklubben selv.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, han fik bare lov at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Live: Nu reagerer Mette Frederiksen og Jens-Frederik Nielsen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Prinsesse Dianas bror forsvarer Charles-påstand: Jeg siger sandheden
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce