Henved 4.000 arkitekter fra alverdens lande har i denne uge været samlet i Berlin for at drøfte, hvordan de kan blive til større nytte og glæde for deres medmennesker. Et af de tungeste punkter på den svulmende dagsorden har været den eksplosive vækst i storbyer i Asien, Latinamerika og Afrika. Byer af soltørret mudder og bølgeblik Der bliver flere og flere af de såkaldte mega-cities, byer med over 15 millioner indbyggere, hvoraf mange er dømt til et liv i slum og håbløshed. De fire vægge, der skal sikre mennesket en vis værdighed, består her af pap, soltørret mudder og bølgeblik. Håbløshed kunne man også høre i stemmen, da en af konferencedeltagerne, Ahmet Sönmez fra Tyrkiet, kommenterede de mange foredrag over en pauseøl: 'Alle politikere burde være arkitekter' »Der er intet at stille op, det er vild, uhæmmet vækst. Joh, måske er der en løsning: Hvis alle, der vil være politikere, først tog sig en uddannelse som arkitekt, så måske«. Verdenskonferencen er arrangeret af Union Internationale des Architectes (UIA), der har 1,2 millioner medlemmer i 102 lande. Bliver ikke inddraget nok Det samlende tema har været »arkitektur som ressource«. Arkitekterne mener, at de udgør en ressource, der ikke bruges nok og klogt nok. De kan ikke blot tegne huse, de har også stor viden om økologi og sociologi. Viden, der for alvor bør sættes i arbejde. 'Ketchuparkitektur' Et af de tankevækkende, og nedslående, foredrag blev holdt af byplanlæggeren Tay Kheen Soon fra Singapore. Han konstaterede, at såkaldte 'stjernearkitekter' er sluppet fra at forvandle asiatiske byer til ugenkendelighed med deres »ketchuparkitektur«. Han og andre debattører opfordrede deres kolleger til i højere grad at respektere lokale traditioner i deres byggeri. Der skal værnes om en bys identitet og dens sociale balance. Glimt af håb Et glimt af håb blev tændt af Andres Escobar Uribe fra Colombia. Som et foreløbigt vellykket eksperiment har staten her, i et enkelt område, skyndt sig at opkøbe jord, der ellers ville være blevet 'erobret' af husvilde. Samtidig med at staten sælger grundene til overkommelige priser, sørger den for vand, el og infrastruktur for på den måde at undgå endnu et slumkvarter. Vogt på indkøbscentrene Grækeren Vassilis Sgoutas, præsident for UIA, advarede især mod de enorme indkøbscentre, der opføres uden for bygrænsen og derefter suger liv ud af byen. Og disse centre er, i modsætning til byens gader og torve, ikke offentlige rum, de er i privat eje med private vagtværn og private love, understregede han. Det samme gælder for de stadig flere afspærrede luksusbyer, hvor de rigeste søger tilflugt mod en stadig mere faretruende omverden. Faldende deltagerantal De nordiske ambassader i Berlin har grebet lejligheden og under kongressen arrangeret en udstilling, der giver en forestilling om, hvordan man på vore breddegrader stræber mod en bæredygtig arkitektur. Udstillingen blev torsdag fulgt op med et internationalt seminar. Da arkitekterne holdt verdenstræf i Barcelona i 1996, var der næsten 14.000 deltagere. Tre år senere, i Beijing, var der kun 5.800. I Berlin er man nede på knap 4.000 deltagere, en stor skuffelse for de tyske arrangører. De forklarer det med de hårde tider for professionen. I øvrigt så man på verdenskongressen påfaldende få arkitekter i bedemandssort tøj. Er også denne mode på vej mod udgangen?