Charles Chaplin var en af verdens største komikere, men hans smag for teenagepiger og for kommunismen var lige ved at koste ham en af de højeste britiske æresbevisninger, et ridderskab. Den britiske regering var bange for, at det ville virke stødende på det amerikanske borgerskab, hvis Chaplin blev udnævnt til ridder. Derfor måtte han vente på æresbevisningen i næsten 20 år. Han fik den først som 85-årig i 1975, to år før han døde. Dokumenter frigivet Afsløringen dukkede op i britiske medier søndag, fordi Udenrigsministeriet frigiver hidtil hemmelige papirer, som er faldet for fortrolighedsgrænsen på 30 år. Det handler om breve mellem ministeriet i London og de britiske ambassader i USA og Schweiz. Amerikanere advarer mod at hædre Chaplin I 1956 var der forslag fremme om, at den britiske regering skulle gøre ham til ridder. Men ambassaden i Washington advarede mod udnævnelsen, som kunne bringe Storbritannien »i miskredit«. Rystet over Chaplins sexliv Chaplins sexliv havde rystet det amerikanske borgerskab. To gange havde filmstjernen giftet sig med 16-årige piger, første gang da han var 28, anden gang som 35-årig. Desuden tabte Chaplin en faderskabssag, hvorfra intime detaljer prægede overskrifterne i USA i 1943 og 1944. Smidt ud af USA Dertil kom, at FBI efter Anden Verdenskrig havde ham på listen over mistænkte kommunistsympatisører. Da stjernen i 1952 forlod USA for at promovere en af sine film, fik han ikke lov at rejse ind igen. Chaplin bosatte sig i stedet i Schweiz. I rapporten i det britiske udenrigsministerium bliver det også lagt Chaplin til last, at han i 1954 modtog en 'fredspris' fra Verdensfredsrådet, der blev anset for at være kommunistisk sponsoreret. Ridder i rullestol Det var først efter 1960'ernes seksuelle frigørelse, at den britiske regering begyndte at skifte holdning. Og i 1975 fik Chaplin sit ærefulde ridderslag, så han kunne kalde sig Sir. Men da var den verdensberømte stjerne så ældet og svagelig, at han måtte køres ind til ceremonien i kørestol.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Selv hendes hår får ros: »Det her er et kæmpe talent«
-
»Hun pisser på 75 procent af folketingsgruppen«: Socialdemokrater i oprør efter forfremmelse af Hummelgaard
-
Pia Olsen Dyhr har lavet en 'Vestager'
-
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
-
Elisabet Svane: »Det er jo den post, man skulle tro, at Lidegaard skulle have haft. Det er en stor post«
-
Fra den ene dag til den anden lukkede USA den europæiske dommers liv ned. Nu svarer EU igen
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Måske er det ikke så underligt, at højrefløjen holder af den nye kulturminister
Lyt til artiklenLæst op af Johanne Lerhard
00:00
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen








